Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
ligger 237a Gr. fra Polen, 66V2 Gr. fra Ækvator) befinder sig i M^rke.
I Stillingen C er det omvendt, nu er Nordpolen vendt mod Solen og
Sydpolen ligger i Mørke. Den første Stilling forekommer i December,
den anden i Juni. Stillingen Bog D forekommer i Marts og September,
Jevnd^-gnstiderne, naar Dag og Nat er lige lange. B er den af Solen
belyste Side, i Stillingen D ser vi Natsiden.
Jordaksens Stilling forandrer sig noget igjennem Tiderne; dog vil
den for os altid pege mod Himlens Nordpol, der ligger omtrent i l/, Gr.
fra Polarstjernen eller Kynosura i den lille Bj.ørn.
Ky no sur a har været og vil gjennern Aarhundreder vedblive at
være Polarstjerne, men Astronomerne har udregnet, at Vega i Stjerne
billedet Lyren vil blive Polarstjerne om 12,000 Aar; Jordbeboerne vil
da faa.-en meget mere straalende Polarstjerne end den, vi har.
Forresten har forskjellige andre, nærmere Stjerner indtaget denne
Hædersplads, før Vega naar saa langt. Paa Hipparchs Tid — 130
Aar f. Kr. — stod vor nuværende Polarstjerne 12 Gr. fra Nordpolen,
den mindste Afstand vil naaes i Aaret 2,105, da vil Kynosura knapt
være 7a Gr. fra Polen.
Alle Stjerner synes saaledes at skride frem og indtage ny Plads, nyt
Sted, og denne Stjernernes Fremadskriden kaldes Præcessionen (Præces
sion betyder Fremadskriden), og Grunden er altsaa den, at Jordaksen
forandrer Stilling — beskriver i L^bet af 25,000 Aar en Lillecirkel af
237, Gr. Radius om Ekiiptikkens Pol i tilbagegaaende Retning, og der
for vil de Stjerner, der ligger i Nærheden af denne Lillecirkel, efter
haanden blive Polarstjerner.
Det var Hipparch, der først opdagede Præcessionen, idet han
sammenlignede sine Stjerneobservationer med Timocharis’s, der vare
anstillede 160 Aar tidligere, og det mærkeligste er, at den gamle Astro
nom bestemte den til 48" aarlig, skal efter Maal og Beregning med Nu
tidens udmærkede Instrumenter være 50" aarlig. Ptolomæus, der le
vede omkring 250 Aar efter Hipparch, bestemte den til 36". ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
