Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Forskjel paa 15 Dage, to Timer tidligere i en Maaned o. s. v., — altsaa
naar Vædderpunktet passerer Meridianen 21de Marts Kl. 12 Middag, maa
det den 21de April komme der Kl. 10 Formiddag, 21de Mai Kl. 8 Form.
og 21de Juni Kl. 6 Morgen.
Soldagen ved vi altid regnes efter Soltid, — regnes fra Kl. 12 Mid
nat, idet Timerne tælles to Gange til 12, Formiddag og Eftermiddag.
I Astronomien begynder Dagen med Middag (Solens .o-vre Kulmina
tion) og Timerne tælles til 24, f. Ex. det Øieblik, der borgerlig betegnes
25de Mai Kl. 8 Morgen, betegnes astronomisk 24de Mai Kl. 20.
Vore Uhre gaar forresten efter en tænkt Sol — Middelsolen —, da
vor Sols Egenbevægelse er saa ujævn, at det vilde være noksaa vanske
ligt at rette sit Uhr efter den.
For at b-ø-de paa dette har man indført Middelsolen, der udjævner
den virkelige Sols Uregelmæssigheder. Denne Middelsol er i Meridianen
snart foran, snart efter vor egen Sol, kun 4 Gange om Aaret falder Mid
delsoltiden sammen med den virkelige Soltid, — kun 15de April, 15de
Juni, iste Septbr. og 24de Decbr. gaar den synlige og usynlige Sol sam
tidigt gjennem Meridianen.
Naar Solen staar i Vædderpunktet 20de Marts, er Solens Rektascen
sion o*-, Solen og Vaarjævnda-gnspunktet gaar paa samme Tid gjennem
Meridianen.
Men da Solen i et Aar tilsyneladende bevæger sig Ekliptikken rundt,
vil dens Rekt. stadig vokse fra o 1 til 241 i L^bet af et Aar, stadig vokse
2*- hver Maaned. En Maaned efter Vaarjævnds-gn vil Solens Rekt. alt
saa være 2*-, og den vil saaledes komme i Meridianen 2t- efter Vædder
punktet.
Ved Sommersolhverv, 3 Maaneder efter Vaarjævnd^gn, vil Solens
Rekt. være 6*-, ved H^stjævnd^-gn vil Solens Rekt. være 12*-, ved Vin
tersolhverv er den 18*- og ved Vaarjævndjø-gn 24*- eller o*-.
Da nu Solens Rekt. angiver hvormange Kl. er efter et Stjernetidsuhr
i det Øieblik, Solen kulminerer, kan vi ved Hjælp heraf finde, hvormange
Kl. er, naar én bestemt Stjerne staar i Meridianen. Finder vi saaledes
ien Stjernefortegnelse, at Sirius har Rekt. 6* 40.7m; og vi ved Vinter
solhverv vil vide, naar denne Stjerne staar i Meridianen, saa ved vi, at
paa denne Tid er Solens Rekt. 18*; — 6t efter at Solen har været i
Mer. vil altsaa Vaarjævndjø-gnspunktet kulminere, og først 6* derefter kom
mer Sirius i Mer., altsaa 12* 40. / m efter Solen.
Vi vil finde nok en Stjernes Plads til et bestemt Klokkeslet, finde,
naar Arkturus i Bootes ved Sommersolhverv kommer i Meridianen:
Vi husker, at Solens Rekt. nu er 6 t , — kommer i Meridianen 6t
efter Vædderpunktet, og vi finder, at Arkturus’s Rekt. er 14* iom, —
kommer i Meridianen 14* iom senere end Solen. Vi ved, at vi Sommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
