Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
grændsning; de give ogsaa Indtrykket af ikke at være fuldt saa gjen
nemsigtige som almindelige Taagepletter«.
De fleste Taageflækker lader sig opløse i stærke Kikkerter og viser
sig at være Stjernegrupper — utallige smaa, mer eller mindre klare Stjer
ner eller fjerne Sole.
Mange antog derfor, at alle disse Taageflækker var Stjernegrupper,
men Spektroskopet, Astronomernes mærkeligste Instrument, forteller
noget andet.
Mange af disse Taager giver saaledes et Spektrum af lysende Lin
jer og er vel nærmest glidende Gasarter.
Almindeligst sees tre saadanne lyse Linjer — to grønne og en
blaagrøn —, af hvilke den ene falder sammen med den stærkeste Kvæl
stoflinje, den anden med Vandstoflinjen F, den tredie falder mellem disse
to og er af übekjendt Oprindelse.
Et saadant Spektrum giver Orionstaagen — Himlens skjønneste
Taage __( dog vil vi ikke opholde os nærmere ved de enkelte nu, men
snakke sammen om disse mærkelige Fremtoninger, eftersom vi støder
paa dem paa vor Reise i Himmelrummet.
Der er nok af dem, gamle Herschel talte 2,500 og ved Sønnen
John Herschel, Lassels og andres .Undersøkelser er Antallet steget
til henved 8,000.
Der gives ogsaa adskillige Dobbelttaager ; disse bestaar af to ofte
afrundede Taager, der antages at staa i lignende Forbindelse til hinanden
som Dobbeltstjernerne.
Der findes ogsaa flerdobbelte Taager, der betragtes som Taage-
grupper.
Nogle Taageflækker staa saa tæt ved hinanden, at man ikke alene
samtidigt kan se dem i en Kikkerts begrændsede Felt, men de synes
endog at støde sammen. Dette kan komme af: Enten, at de staa hin
anden meget nær, eller ogsaa synes det kun saa, fordi de tilfeldigvis
ligger 1 lige Linje med Jorden, medens den ene dog kan være meget
fjernere fra os end den anden.
De dobbelte og flerdobbelte Taageflækkers Antal er dog saa stort,
at den sidstnævnte Grund aldeles ikke kan betragtes som den alminde
lige Den yngre Herschel fandt blandt 2,300 Taageflækker, som han
havde iagttaget i England, 146 dobbelte, 25 tredobbelte, 10 firdobbelte,
1 femfoldig og 2 sexfoldige.
Den tunere Mathematik lærer os, at saa stort et Antal Taageflækker
ikke kan vise sig for os ved det blotte Tilfælde ; den langt overveiende
Mæn-de maa beståa af Legemer, der h^rer sammen, der virkelig er me
get tæt ved hinanden, og som, forbundne paa bestemt Maade, beskriver
regelmæssige Baner om hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
