Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - James Bradley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Aar for Aar skiltes de; i 1840 var de vel adskilte Stjerner. Om
løpstiden er 181 Aar. Distancen varierer fra den næsten uraærkelige
0.3" ti) 6.3". Derefter fjerner de sig igjen fra hinanden, og i 1893 stod
Stjernen paa samme Punkt som i 17 18.
Se Figuren, der ogsaa viser, hvor Stjernen staar i 1895
Stjernerne er lysegule; S tru ve mener dog, at de er foranderlige
med en vekslende Klarhed ien Periode af flere Aar. Hum boldt tænker
sig Axeomdreiningen meget langsom for begge.
James Bradley,
er engelsk Astronom, f. 1692 i Shireborn. Han studerte først Theo
logi, blev endog i 1 7 19 ansat som Præst. Paavirket af sin Onkel, James
Pound, der var Præst i Wansteed i Essex og tillige en dygtig Mathe
matiker og Astronom, var han allerede i 17-15 begyndt at studere Astro
nomi, en Videnskab, der greb ham saa mægtig, at han snart helt gav
sig hen til den og gjorde saa raske Fremskridt, at han tiltrak sig New
tons og Halleys Opmærksomhed.
Allerede 1721 — 29 Aar gammel — blev han kaklet til Professor i
Oxford.
1725 kom han i Forbindelse med Molineux, der havde et Privat
observatorium i Kent; deltog nu her i Observationerne over y i Dra
gen, senere fortsatte han dem alene og fandt 1728 i Lysets Aberration
Grunden til denne Stjernes paafaldende Stedforandringer. I 1728 skrev
han et Brev til Halley »An account of a new discovered motion of the
fixed stars«, der indeholder Fænomenets Opdagelse og Forklaring og viser
Bradley som sin Tids største lagttager, saa at man efter Halleys D-ø-d
1742 gav ham Direktionen af Observatoriet i Greenwich, fuldt over
bevist om, at han vikle vide at hæve Greenwich til et Observatorium
af første Rang.
Stjerneparret y i jomfruens første Observator
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
