Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
S er af Hind i 1852 erkjendt foranderlig med en temmelig uregel
mæssig Lysveksling. I Max. er den en Stjerne af 6te Str., imellem af
Bde Str., i Min. under i2te Str. Periode 374 Dage.
T i Jomfruen viser en noksaa stor Foranderlighed, der er opdaget
af Boguslawski. Lysstyrken varierer mellem B—9de8—9de Str. i Max. og
gaar i Min. ned til 13.5 Str.
Der er en Mængde foranderlige Stjerner i dette Billede, men vi for
lader disse for at se paa en mærkelig Vandresol, som tilmed er saa stor,
at den kan sees med blotte Øine.
61 er af ste Str., nu er den enkelt, i Oldtiden var den dobbelt,
dannede et Par med Stjernen 63, lig Mizar og Alkor i Ka rls vog
nen —, en Dobbeltstjerne, der altsaa kan sees uden Kikkert. I Aaret
150 taler Ptolomæus om en Dobbeltstjerne af ste Str., som maa være
63, det samme gjør den persiske Astronom Al-Sufi (d. 986), lige ned
til Ul ug Begs Dage nævnes den som dobbelt.
(Ulug Bcg er Astronom og Fyrste af Samarkand, S-ø-nnesøn af
den mægtige og grusomme Hersker og Hærfører Ta mer lan, f. 1394,
d. 1449. Ulug Bcg bestemte Ekliptikkens Hældning i 1437, han har
forfattet en Stjernekatalog og de bedste astronomiske Tavler, man kjendte
før Tyc h o Bra h e , er af ham).
Ulug Bcg nævner altsaa 63 i Jomfruen som Dobbeltstjerne, som
61 og 63, der nu er fjernede fra hinanden i°.
Efter nyere Maalinger har det vist sig, at 61 Hytter sig 4 0 i 10,000
Aar —i° i 2500 Om 5000 Aar vil denne Vandrestjerne have rykket
frem 2 0 hen til Stjernen -,-;, for gjennem Aarhundreder at danne et Par
med denne.
Vi ved, at der endnu er en hel Del Dobbeltstjerner og foranderlige
Stjerner i Jomfruen, men dette faar være nok, lavt gaar de og smaa
er de — af 6te Str. og derunder med meget smaa Ledsagere.
Dette Stjernebillede udmærker sig ved sin Taagerigdom, er maaske
den taagerigeste Strækning paa den hele Himmel, — alene i den nord
lige Vinge findes over 100 Stjernetaager.
Herschel har inden hele Billedets Grænser opdaget ikke mindre
end 323 Taager.
Særlig rig er Partierne om s, 5, y, t\ og (3, samt nær [3 i Løven;
flere af disse Taager kan endog ses med blotte Øine.
Øverst i den sydlige Vinge ligger Ekliptikkens og Ækvators andet
Skjæringspunkt, — der staar Solen den 22de Septbr., naar den har til
endebragt sit halvaarlige Løb over Himlen. Den 20de Marts gik den,
som vi husker, gjennem det ligeoverfor liggende Vædder- eller Foraars
punkt i Fiskene.
Vi skal til Slut se paa nogle af Taagerne :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
