Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
j
Seiren over dette Uhyre truer imidlertid Zeus selv med Undergang
saa at han ikke glæder sig over den, men sorgfuld kaster den styrtede
Ty phon ned i Tartaros.
Uhyrets semitisk-ægyptiske Navn er Se t
Astrologerne spaaede vistnok de Mennesker en haard Skjæbne, som
første Gang saa Dagens Lys, naar Stjernebilledet Skorpionen hævede
sig over Horizonten.
I dette Billede findes den smukke, røde Stjerne Antares — a —,
der er af iste Str., og har en liden Ledsager af 7.5 Str. i Afstand 3",
den opdagedes i 1849 samtidigt i Rom og Cincinnati. Biirg i Wien
saa den allerede 13de April 1819. Maanen bedækkede Antares; idet
den skulde træde frem bag Maaneskiven, saa han en Stjerne af 6.5 Str.,
som fø-rst efter 5 Sekunders Forløb naaede Antares’s Klarhed. lagt
tageren bemærkede undrende: «Maaske er Antares en Dobbeltstjerne«.
Akrab — —er en Stjerne af 2den Str. med en Ledsager af
6te Str. i Afstand 13.6". I 1879 opføste Burnham Hovedstjernen i to
af 2den Str. og 10de Str., fjernede fra hinanden 0.97".
v er en Dobbeltstjerne af 4de og 7de Str. i Afstand 40.5 observeret
baade af Herschel og South. Mitchel i Cincinnati opdagede i
1846, at Ledsageren ogsaa er dobbelt, er to Stjerner af 6 5 Str. i Afstand
1.8". Endelig opdagede Burnham i 1874, at Hovedstjernen ogsaa er
to, der kun er fjernede fra hinanden 0.8".
£ er 3 Stjerner. Hovedstjernen er af ste Str., den nærmeste Led
sager er af 5.5 Str. i Afstand 1.3", den fjerneste er af 7.5 Str. i Afstand
7.1". Saaledes var ialfald Stjernernes Stilling i 1883.
a er af 4de Str. med en Ledsager af 8.5 Str. i Afstand 20.4".
Dette er de vigtigste Dobbeltstjerner i Skorpionen; den har nogle
mærkelige Stjernehobe, som vi vil se indom, før vi drager videre:
6ogj blev opdaget af Messier i 1781, der beskriver den som en
Taage med et lysende Centrum, lig en Kometkjærne, 2’ i Gjennemsnit.
Med sit store, lysstærke Teleskop løste Herschel den op i Stjerner,
og han siger, at den er den rigeste
mentet.
og tætteste Stjernehob paa Firma-
Nær Centrum, og sandsynligvis
mellem 18de og 21de Mai 1860 en
seet der før, og som naaede 6.5 Str.
den blev mindre Dag for Dag, var
har aldrig vist sig siden.
mellem det og os, saa Au wers
Stjerne blusse op, som aldrig var
Mr. Pogson iagttog den ogsaa;
helt forsvunden 16de Juni 1860 og
I Nærheden — lidt i N. — staar de to stnaa foranderlige Stjerner
R og S, den første er i sin lyseste Tid af 9de Str. og i Min. under
13de Str., Periode 223 Dage. Den anden, S, varierer mellem 9de— 13de
Str., Periode 177 Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
