Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Hipparch fra Nikæa i Bithynien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
tjent af Kjendskabet til de foranderlige Stjerner, opdagede 20 og har
opdaget 8 Planetoider. -j- 1891.
6121 er en sammentrængt Hob meget smaa Stjerner, omtrent parallel
med Antares, iy2 0 tilhøre for denne. Messier saa denne Stjernehob
i 1764, den viste sig i hans svage Kikkert som en Taage, 21/2/ i Gjen
nemsnit. W. Her sch el føste den i 1783 med sin 10 Fods Refraktor
helt op i Stjerner.
6266 er en meget smuk Taage, der er opdaget af Messier 7de
Juni 1 77 1, han beskriver den som en Komet. W. Her sch el har med
sit 20 Fods Teleskop helt opføst den i Stjerner.
Den staar forresten saa langt i S., at vi rimeligvis ikke faar Tag
i den.
Der er nu Taagerne; forresten udmærker Skorpionen sig ved sin
Fattigdom paa Stjerner, Grupper og Taager, — i en Strækning paa hele
8 Maaneskiver skal der ikke findes en eneste Stjerne.
Men temporære Stjerner har her været set siden de tidligste Tider,
saaledes fortæller Plinius, at en Stjerne, der blev set i Skorpionen
134 Aar f. Kr. gav Anledning til, at Hipparch optog den første
Stjernekatalog. Vi har oftere nævnt
Oldtidens genialeste Astronom, som levede c. 160— 125 f. Kr. Han
observerede paa Rhodos og gjorde for sin Tid mærkelige Opdagelser
og Slutninger:
F-ø-r ham var Aarets Længde bestemt til 365 Dage 6 Timer. Han
fandt, at dette var vel langt og slog af 7 Min. (det skulde være n Min).
Han bestemte Maanens og Solens Afstande fra Jorden. Han fandt
temmelig nær det rette for Maanens Vedkommende, fandt, at den er 59
Jordradier borte, — den rette Afstand er 60 —. Solen derimod lod han
være os altfor nær, kun 1200 Jordradier borte, skal være 23,300, men
denne Afstand er meget vanskelig at finde, har først gjennem det sidste
Aarhundrede været rigtig n^ie kjendt.
Hipparchs vigtigste Opdagelse er imidlertid Præcessionen, som han
fandt ved at sammenligne sine egne Stjernesteder med de af Aristillos
og Timocharis 100 Aar tidligere angivne.
Han fandt, at den var 48" aarlig.
Fortiden af sin Stjernekatalog har han Fortjeneste af Geografien, og
han indførte Bestemmelsen af et- Steds Beliggenhed paa Jordens Over
ilade ved dets Længde og Bredde.
Hipparch fra Nikæa i Bithynien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
