Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Vandmanden (Aquarius)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Stjernen a1 har en Taagestjerne af 8.5 Str. i Afstand 44.3", desuden
har Burnham fundet nok en liden Stjerne af 14de Str.
a1 Rekt. 20* i2.im, — Dekl. 12 ° 50’.
Dschabih — £ — er en guldgul Stjerne af 3die Str. med en
blaalig Ledsager af 6te Str. i Afstand 205". Mellem begge Stjerner,
lidt nordligere end Forbindelseslinjen, staar en Stjerne af ute Str., som
John Herse hel har fundet er dobbelt, er 2 Stjerner af 11.5 Str. i Af
stand 3", — kun de kraftigste Instrumenter formaar at skille disse.
p Rekt. 2o* 15.4111, Dekl. — 15 0 s’.
0 er af 5.5 Str. med en Ledsager af 7de Str. i Afstand 22". At
Stjernen er to, er opdaget af Bradley.
7U er en noget gul Stjerne af ste Str. med en svag Ledsager af
10de Str., der er funden af Burnham.
p er af ste Str. med en Ledsager af Bde Str. i Afstand 3", samt en
fjernere Ledsager af 7.5 Str.
a er af 6te Str. med en Ledsager af 9de Str., som først er seet af
W. Her se hel. Afstand 54".
Ogsaa i Stenb tikken findes en Del foranderlige Stjerner, vi vil
mærke os 3:
R varierer mellem 9de og 13de Str. i en Periode af 345 Dage,
opdaget af Hind.
T, i den lyseste Tid er den af 9de Str., i Min. under 13de, Periode
269 Dage, opdaget af Hind.
U er i den lyseste Tid af 10de Str., i den svageste under 13de Str.
Periode 202 Dage, opdaget af Pogson.
Stjerne i Nærheden.
Herschel føste i 1783 Hoben op i Stjerner. I hans 40 Fod Re-
Flere Stjerner viste sig i Synsfeltet, men de var, siger Herschel,
fuldstændig forskjellige fra Hobens overordentlig smaa Lyspunkter.
6qSi staar i lige Linje tilvenstre for Dschabe —a — (den øverste
i Hornet).
joqq er ogsaa en Stjernehob. Messier beskriver den som en meget
svag Taage uden Stjerner. Herschel saa Stjerner i den med sin 10
Fods Reflektor.
Det næste Stjernebillede, vi kommer til, er
6gBi, Stjernehob i Stenbukken, opdaget som svag Taage af Mé-
chain. Da M ess ier saa den, bemærkede han en liden teleskopisk
fraktor ved 280 Ganges Forstørrelse viste der sig 4de Oktober 18 10 en
enkelt Stjerne i Hobens Centrum, der var nær 2y i Gjennemsnit.
Vandmanden (Aquarius^
Et stort Stjernebillede, men ogsaa uden iste Klasses Stjerner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
