Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Nicolaus Copernicus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
k
S«3ti**to3
Dette Billede fremstilles paa gamle Tegninger og paa Stjernekarter
ved to Fiske sammenbundne med et langt, bugtet Baand.
Og hermed siger vi Farvel til Dyrekredsen med sine mange smukke
Stjernebilleder.
Det er dog morsomt at have reist og beseet den Vei, vor Sol tilsyne
ladende tilbagelægger i et Aar; vor Maane farer den igjennem paa en
Maanedstid — gaar 13 Gange igjennem den i et Aar — og her finder
vi vore S^skendplaneter i større og mindre Afstand fra Solen. — Vi har
nu reist og betragtet omtrent en Trediepart af Himlens seværdigste Stræk
ninger, vi har set smukke Stjerner, — Dobbeltstjerner, foranderlige Stjer
ner, Grupper og Taager, vi har nijødt og vil fremdeles mjøde gamle Kjen
dinger fra Mythologien, — hyggelige, gemytlige Personligheder, som vi
hørte om i vor Barndom, og som vi længst har sagt Farvel. Ja, saa
har vi ment, men nu ved vi, at vi har dem i bedste Velgaaende paa
Himlen, hvor vi kan gjense og hilse paa dem — snakke med dem, om
vi vil — hver eneste stjerneklar Nat. Dog kommer vi ikke længe til at
opholde os hos Sagnfigurerne, for vor Tanke drages hen til alle de Men
nesker, som gjennem Aartusinder har hævet sit Blik mod den skjenne
Himmel med de mange lysende Kloder.
Vi staar ikke alene i et kort Øieblik af Tilværelsen og stirrer didop ;
Slægt efter Slægt har studeret denne Himmelhvælving, lige fra de første
Mennesker aabnede sine Øine til Livet, og vil vedblive, lige til det sidste
levende Væsen lukker sine i D-ø-den.
I Nattens Stilhed ser vi saaledes næsten den hele Menneskehed
drage forbi vort Syn ; — først og fremst store Skarer lærde Herrer, som
Nat efter Nat retter sine mystiske Instrumenter mod Himlen, — gran
skende og grublende Mennesker, som under disse sine Vandringer i
Nattens Høihed og Ro har gjort storartede Opdagelser, og blandt denne
store Skare vil vi nu især dvæle ved en 4— 5 af Slægtens største Tæn
kere, om hvem vi allerede har h^rt en Del. Vi vil mindes og h-øre
lidt nærmere om de 4 gamle Astronomer, som blev nævnt, da vi.-snak
kede sammen om Astrologi, — disse 4, der staar paa Overgangen fra
den gamle til den nyere Tid og kan betragtes som Grundlæggere af den
nyere Astronomi. Den første er
tysk Astronom, født 19de Febr. 1473 i Thorn, d^-d 24de Mai 1543 i
Frauenburg. Hans Far hed Niklas Koppernigh og var først Kjjøb
mand i Krakov, senere i Thorn.
Kun 10 Aar gammel mistede Copernicus sin Far, men han var
saa heldig, at han havde en god Onkel, Lucas Watzelrode (fra 1489
Biskop i Ermland), som Sjørgede for den lille Nicolaus og hans Sø-
Nicolaus Copernicus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
