Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Tycho Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
«Detaillerne af Copernicus’s System har derfor nu alene histo
risk Interesse, og det er ikke disse, man tænker paa, naar man taler om
det copernicanske System, da har man for Øie en Verdensanskuelse,
som lader os faa et dybere Indblik i Tingenes sande Væsen end det,
som Erfaringen giver os gjennem vore Sanser.»
En Udgave af Copernicus’s store Værk udkom i Basel 1566,
en i Amsterdam 1617, en i Warschau 1854 for at reise en national
Bevægelse for, at Copernicus var af polsk Oprindelse, den sidste i
1873 l Anledning af 400 Aarsfesten for Copernicus’s Fødsel.
Hans Manuskript opbevares i Greverne Nostitz’s Bibliothek i Prag.
Johannes kirken i Thorn gjemmer Ni co laus Copernicus’s Grav
mæle, og Statuer af ham Endes i Varzava (1830), — et Mesterværk af
Thorvaldsen, forsynet med den for sig selv talende Inskription: Ni
colas Copernico Grata Patria (det taknemlige Fædreland), og paa
Torvet i Thorn er reist ham en vældig Broncestatue af Tieck med
følgende Inskription: N. C. Thoronensis. Tedræ Alstor, Solis Coelique
Stator (N. C. fra Thorn. Jordens Bevæger, Solens og Himlens Stanser).
Hans Fødehus har været værnet om og findes endnu.
I senere Aar er i forskjellige Lande udkommet Skrifter om Co
p er ni cus.
Maaske som Følge af, at hans Værk først blev trykt i hans Døds
aar, undgik Copernicus selv videre Forfølgelse, men hans senere
Tilhængere fik føle Kjærligheden — det vil sige Dumheden og Man
gelen paa Forstaaelse, — hvis vi ikke husker, hvorledes det gik t. Ex,
Galilei, skal vi snart komme tilbage til ham; efter Copernicus følger
Tycho Brahe,
som i de sidste Aar af sit Liv heller ikke havde det for s.ø-dt.
Den store Astronom Tycho Brahes Fader var Otto Brahe til
Knudstrup i Skaane, født 1517, d. 1571, han var Rigsraad og Be
falingsmand bl. a. paa Helsingborg Slot, — Moderen hed Beate
Bille.
Tycho Brahe er den ældste af 10 Søskende og f. 14de December
1 546 paa Knudstrup, d. i Prag 14de Oktober 1601. Han blev op
draget hos sin Onkel Jørgen Brahe til Testrup og kom allerede i
sit 13de Aar til Kjøbenhavns Universitet; her finder vi ham snart
sysselsat med Astronomien, og det, som især vakte hans Interesse for
denne Videnskab, var, at en Solformørkelse, der var beregnet til 21de
Aug. 1560, indtraf temmelig nøiagtig ikke alene paa Dagen, men paa
det opgivne Ivlokkeslet.
Hans inderlige Ønske, at offre Astronomien al sin Tid, stemmede
hverken med Familiens Planer eller med den Tids Begreber om, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
