Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Galileo Galilei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Keplers Skrifter er samlede og udgivne i 8 Bind af Chr. Frisch,
»Joannis Kepleri astronomi opera omnia« (Frankfurt a. M. 1858—71).
I det Bde Bind findes en omstendelig Levnetsbeskrivelse af ham.
Den store Tænker, som nu følger efter Kepler og bringer Astro
nomien endnu meget længere frem, er
Galileo Galilei.
Han er født i Pisa 18de Februar 1564, blev Professor i Pisa 1589,
i 1593 blev han Professor i Padua, og i 1610 blev han atter Professor
i Pisa samt storhertugelig Mathematiker.
Galilei er den første, som har rettet en Kikkert mod Himlens
Stjerner. Egentlig Opfinder af Kikkerten er han dog ikke, det er en
Brillemager i Middelburg, som hed Hans Lippe rs heim, men da
Galilei hørte om denne Opfindelse, lavede han straks en til sig selv,
udfandt selv, hvorledes den skulde dannes og sammesættes. Den saa
kaldte galileiske Kikkert, som bestaar af en convex Objektivlinse og
en concav Ocularlindse, bruges endnu (vore Theaterkikkerter).
Med denne sin Kikkert gjorde han Opdagelser i det fjerne Himmel
rum, som forbausede al Verden. Fjørst studerte han vor Maane. Der
fandt han Bjerge og Dale, og han fik snart Vished for, at Maanen altid
vender den samme Side mod Jorden, — ja i de sidste Aar af sit Liv
kom han endogsaa efter Maanens Librationer.
Vi husker, at Maanens Rotation foregaar saa langsomt, at den om
trent falder sammen med dens Vandring om Jorden, deraf blir Følgen,
at den altid viser os sit blide Fjæs, aldrig sin Nakke; nogle smaa Afvi
gelser er der, som kaldes Librationer, og selv disse opdagede altsaa
Galilei.
Hans Opdagelser gik Slag i Slag. Han opdagede, at Stjernetaagen
Krybben i Krebsen er en Gruppe af en hel Mængde Fixstjerner, som
kun gaar i et for det blotte Øie, fordi Stjernerne staar hinanden saa nær,
og heraf udleder han, at det samme maa være Tilfældet med Melke
veien. Han opdagede Pletter i Solen samt Solens Rotation, han saa
Planeten Venus’ Facer, der fortalte ham, at den er en mørk Klode
ligesom Jorden, og at den ligesom Jorden bevæger sig om Sdlen og faar
sit Lys fra denne. Han opdagede Ju pi ters 4 Drabanter, som han til
Ære for sin Beskytter, S.torhertug Cosmo II af Toscana kaldte de
mediceiske Stjerner, bestemte Lovene for deres Bevægelser og foreslog
Benyttelsen af deres periodiske Formørkelser til Længdebestemmelser.
I Jupiter og dens 4 Maaner saa han i forminsket Maalestok en tro
Gjengivelse af Solsystemet, saaledes som Copernicus havde frem
stillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
