Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Isaac Newton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Isaac Newton.
I Galileis Dø-dsaar fø-dtes Newton, engelsk Mathematiker, Grund
lægger af den nyere mathematiske Fysik og fysiske Astronomi. Han
er født iWoolstorpe i Lincoln Shire Juledag 1642, og der er sagt,
at paa den Dag fødtes en af de største Aander, som nogensinde har
levet.
laifald er hans største Opdagelse en af de største, som nogensinde
er gjort i Astronomien, Opdagelsen af den almindelige Tiltrækning,
hvoraf Tyngden paa Jorden er en enkelt Yttring.
Tyngden er den Kraft, der er Skyld i, at et enkelt Legeme, som
kastes eller falder, stræber nedad, falder mod Jordens Overflade; hindres
Faldet, vil Legemet udj&ve et Tryk paa, hvad der holder eller optager
og støtter det, og dette Tryk kaldes Legemets Vægt.
At Legemer falde med forskjellig Hastighed kommer af Luftens
Modstand, der forsinker længst de Legemer, der har stor Overflade og
liden Vægtfylde. Lad os tænke os en stor, vid Papir- eller Tylskjærm
— hvor sagtelig vil ikke den dratte ned, mens vi selv, hvis vi faldt fra
en Heide paa 5 Meter, vilde klare Faldet paa 1 Sekund. Hastigheden
kan ogsaa være forskjellig for to Legemer af samme Vægt, naar Flade
indhoklet er forskjelligt ; Luften vil saaledes øve mindre Modstand ved
Faldet af 1 Kg. Bly i Klump end ved Faldet af 1 Kg. Træ paa 1 Meters
Længde. I et lufttomt Rum vil alle Legemer falde lige hurtigt.
Paa Grund af Jordens Fladtrykning og Centrifugalkraften, der frem
kommer ved Jordens Akseomdreining, er Tyngden større ved Polerne
end ved Ækvator; Forskjellen beføber sig omtrent til Y192. Tyngden
ved Overfladen af de andre Himmellegemer er forskjellig fra Tyngden
paa Jorden, sættes denne = 1, er Tyngden paa Jupiter 2^2, Merkur
og Mars omtrent V3, paa Maanen 1/q og paa Planetoiderne endnu min
dre. Saaledes vilde 1 Kg. paa Jupiter udjø-ve samme Tryk som 2V2 Kg.
paa Jorden, paa Maanen derimod som Ij%1j% Kg., naar et Legeme paa
Jorden fakler i et Sekund 5 Meter, vil det paa Jupiter i samme Tid
falde 12 Meter, paa Maanen kun henved 1 Meter. Paa Solens Overflade
er Tyngden omtrent 28 Gange saa stor som paa Jorden.
Tyngdekraften her paa Jorden og Forholdet til de andre Planeters
Tyngdekraft er altsaa opdagct af Newton; vistnok var den en hel Del
forberedt ved Galileis Opdagelse af Faldbevægelsen, dels ved Galileis
og Huygens Udvikling af Lovene for Tyngdens Virkninger paa Jor
den, men Newton var den første, der fremsatte Ideen om Tiltrækning
som en almindelig Naturlov, hvoraf Tyngden paa Jorden kun er en
Yttring.
(Christian Huygens, berømt hollandsk Mathematiker og Astro
nom, er født" i Haag 14de April 1629, død Bde Juli 1695. Han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
