Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Theophrast troede, at Melkeveien ikke var andet end et Baand
af den ujævne Lodning, hvormed Himlens to Halvdele var fastgjorte
til hinanden.
Democritus og Manilius kom Sandheden nærmest, de troede,
at Melkeveien var en Samling af utallige smaa Stjerner, hvis Lys var
for svagt til at kunne iagttages enkeltvis.
Men saa kom Gal il ei med Kikkerten, og der viste sig Stjerner
overalt, — Stjerner og Stjernegrupper, hvor han saa rettede sit Instru
ment i den mærkelige Himmelvei.
Og fremad gik det, og fremad gaar det, eftersom Kikkerten tiltog
og tiltager i Størrelse og Godhed.
Nu ved vi, at Melkeveien eier over ioo Millioner Sole, — at vor
egen Sol har sin Plads i Himmelrummet mellem disse Myriader.
Vi syntes jo nok, at der var svært til Veilængder i vort Solsystem,
— fra Solen til den yderste Planet — til Neptun — er 4200 Millio
ner Km.
Men, hvad vil det sige i Himmelrummet, — sige i Melkeveiens
Solrigdom ?
Jo, omtrent det samme, som om vi tænker os hele Jupiter, der er
1400 Gange større end Jorden, som en eneste stor Sandhaug — fin Sand
maa det være, den fineste vi kjender — og vi af denne Sandhaug tog 9
smaa Sandkorn og lagde paa vor Lillefingernegl.
Saameget forslaar og tæller — saa stort Rum fylder vor Sol med
sine 8 Planeter og Maaner blandt Melkeveiens Sole og Kloder.
Vi ved, at Melkeveien gjennem en større Strækning deler sig i
to Dele, Grene eller Arme, at der er en noksaa bred, mørk Kløft mel
lem disse Arme.
Denne Aabning er forholdsvis fattig paa Stjerner, selv i den stær
keste Kikkert, — saaledes skal der i Melkeveiens lyse Strækninger
findes 9 Gange saa mange Stjerner, som i de mørke Kløfter.
Herschel har gjennem Aaringer studeret Melkeveien, maalt
Stjerneafstande, talt Stjerner, loddet i Melkeveiens Dyb.
«Melkeveiens Dyb er bundløst», siger han, idet han ikke engang
med sin kraftige 40 Fods Kikkert er istand til at skjelne de enkelte
Stjerner fra hinanden i de mangfoldige Stjernesamlinger, som her findes.
Det største Antal Stjerner, han paa engang talte i sin Kikkert, var
558, og, ved som Enhed at benytte den overalt ligestore Afstand — det
vil sige den Afstand, i hvilken vi ser en Stjerne af første Størrelse :—,
fandt lian, at den nærmest liggende Grændse af Melkeveien er i en
Afstand af 46, den fjerneste i 497 saadanne Stjerneafstande.
Enkelte af de større Stjerners Afstande kjender vi, flere vil vi
komme til at høre om paa vore Reiser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
