Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Taagen 3034 er mindre og svagere end 3031.
Huggins finder begge Taagers Spektra kontinuerlige, dog mangler
det røde, der ligesom er bortskaaret.
(William Huggins, engelsk Astronom f. i London 7de Febr.
1824. Denne x\stronom beskjæftiger sig især med Spektralanalyser. I
sin Have i en af Londons Forstæder, Upper Tulse Hill, har han
indrettet sig et Observatorium, hvor hans Frue gaar ham tilhaande.
Huggins har bestemt mange Fixstjerners Spektra, har ved Hjælp af
Spektroskopet og Fotograflen leveret vigtige Bidrag til Læren om Solens,
Planeternes og Kometernes Fysik ; for en Del Fixstjerner har han be
stemt den Yarmemængde, de tilsender os, samt den Hastighed, med
hvilken de nærmer eller fjerner sig.
Videre er det Huggins, som i 1864 gjorde den Opdagelse, at en
hel Del Taager endnu er i Gasform, medens andre er tætte Stjerne
samlinger).
3610 er en lys, men ikke stor Taage. D’ Arrest har set en rund
Stjerne lig en Kjærne.
4026, denne Taage blev opdaget af W. Herschel 12te April 1789,
den er lys, 5’ lang, i l/^ bred, henimod Midten et tiltagende Lys, .— i
Centrum en Stjerne af 10de Str., d" Arrest kalder den et ualmindeligt
Fænomen, meget ulig andre Taager i denne Region.
4258 temmelig stor, oval og lys Taage med Kjærne, lig Andro
meclataagen.
5J22 er ogsaa en lys Taage med Kjærne.
— Der er endnu mange, mange Taager i den store Bj.ø-rn, men
dette maa være nok, da vi ventes med Længsel i det næste Stjerne
billede:
Den lille Bjørn (Ursa minor),
(paa sin Vandring om Polarstjernen)
Reiser vi i lige Linje mod N. fra Dubbe, det .øverste Baghjul i
Karlsvognen, støder vi paa Kynosura, Polarstjernen, der er den
Et kontinuerligt Spektrum viser, at den er en meget fjern Stjernehob.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
