Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
I 20 Minutter er den nu meget svagt lysende, som en Stjerne af
4.5 Str., derefter tiltager Lysstyrken, og paa nogle Timer har den sin
oprindelige Størrelse.
Det hele tåger kun 2 Dage, 20 Timer, 48 Min. og 52 Sek.
Selv i de tidligste Tider blev denne Stjernes Foranderlighed i Klar
hed og Lysstyrke fulgt med den største Interesse.
Folk saa og grublede, grublede og saa, — blev lige kloge og gav
den Navnet Dj æyl estj er nen.
Araberne først, de kaldte den »Gol« o: Djævel.
Nu har Astronomerne og andre interesserede længst formodet, at
der er en planetlignende Ledsager, som fremkalder disse Forandringer,
men Vished fik man først ved at anvende Spektroskopet.
Her staar vi altsaa ved en af det lille Troldredskabs vidunderligste
Bedrifter: Opdagelsen af Algols mørke Fø-lgesvend.
Dette er forresten igjen Resultatet af mange andre Opdagelser : Den
første er Lysets Hurtighed, og at det kommer til os paa Ætherbø-lger,
dernæst er det Stjernernes Spektrum med sine Farver og sine mørke og
lyse Linjer, og endelig beror det paa Mængden af Lysbø-lger. Der maa
nemlig et vist Antal Lysbø-lger i et Sekund naa vort Øie for at
gjøre Indtryk af rødt, et større Antal for at gjøre Indtrykket af blaat
o. s. v. Farverne i Spektret beror paa Antallet af Ætherbø-lger, som
traeffer Øiet.
I Solens eller en Stjernes Spektrum ligger det grønne i Midten,
til den ene Side — tilhø-ire — gaar det over i blaat, der igjen udjævnes
i violet, der er mørkest eller stærkest farvet i den yderste Kant; det
violette repræsenterer det største Bø-lgetal, som Øiets Nerver kan op
fatte i et Sekund, der gives hurtigere bølgende Lysstraaler, men de er
usynlige for os.
Det grønne i Spektret gaar paa venstre Side over i gult, der igjen
schatterer over i rødt, som atter blir mørkest i den yderste Kant; det
rø-de repræsenterer det mindste Anta! Lysbølger, som Øiets Nerver
kan opfatte, og de, som falder under det rødes Tal, er usynlige for os.
Hvis nu en Stjerne iler imod os med overordentlig Hastighed, og
vi gaar tid fra, at den udsender kun grønt Lys, vil dette gaa over i
grønblaat, blaagrønt, blaat eller violet efter den Hastighed, hvormed den
nærmer sig os, og hvis en Stjerne iler fra os med den samme Fart og
vi gjør den samme Forudsætning, vil den grønne Farve skifte i gult,
gulrødt, rø-dgult og rødt, alt efter Bevægelseshastigheden.
Af dette skjø-nner vi, at det er noksaa ligetil at udregne, om en
Stjerne iler fra os eller imod os; og dog skal der et sikkert, opø-vet Øie
til at se, maale og beregne dette.
Imidlertid faar vi holde os til Resultaterne :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
