Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Friederich Wilhelm Bessel - Fried. Wilh. Aug. Argelander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Og dermed forlader vi denne vor nærmeste Klode paa Nordhimlen —
drager bort fra Bessels Stjerne langt, langt ind i Uendeligheden. Paa
Veien vil vi høre lidt om
Friederich Wilhelm Bessel,
der var den første, som bestemte en Stjernes Parallaxe og er en af den
nyere Tids mest berømte Astronomer. Han er født i Minden 1784 og
døde i Konigsberg 17de Marts 1846. 15 Aar gammel kom han i Han
delslære i Bremen, men hans Interesse for Geografi og Astronomi gjorde,
at Olbers fik Interesse for ham. Saaledes fik han i 1806 ved Olbers’
Anbefaling en Ansættelse under Schroter i Lilienthal.
I 1 8 10 blev han kaldt til Konigsberg, hvor han i 181 1 — 18 13
byggede sit eget Observatorium og hvor han forblev til sin Død.
Bessel har især beskjæftiget sig med Fixstjernernes Astronomi. En
Fixstjernekatalog, udregnet efter Bradleys Observationer, udkom i 18 18
under Titel : «Fundamenta astronomiæ deducta ex observationibus
Bradley«.
Fra 182 1 —1833 fuldendte han en Række Observationer af ca. 60000
Fixstjerner indtil 9de Str.; det Bælte, der saa grundigt blev gjennem
feiet, laa mellem 45 ° nordlig og 15 ° sydlig Deklination. Han bemær
kede, at begge de klare Hundestjerner, Siri us og Prokyon, har en
Banebevægelse omkring et mørkt Legeme. En lys Ledsager er imid
lertid funden ved Sir i us.
Han anede ogsaa Tilværelsen af en Planet udenom Uranus, og at
den maatte kunne findes paa den Maade, Leverrier virkelig fandt den.
Bessel fik i 1820 en Medhjælper ved Observatoriet i Konigsberg,
som vi nu samtidig vil nævne, det var den berømte Astronom
Fried. Wilh. Aug. Argelander.
Han er født 1799 i Memel, død 1875 i Bonn.
I 1823 overtog han imidlertid Observatoriet i Abo, hvorfra han
udsendte sin bekjendte Aboer Stjernekatalog.
I 1827 brænder A bo, i 1832 blir Universitetet og Argelander
med flyttet til Helsingfors, hvor det nye Observatorium under hans
Ledelse fuldendtes i 1834, og her udgav han sin berømte Afhandling
om Solystemets Egenbevægelse, i hvilken han ud fra sine Aboer lagt
tagelser med Sikkerhed paaviser, at denne Bevægelse, som allerede
Herschel formodede, foregaar i Retning af Stjernebilledet Herkules.
I 1837 blev han Professor i Bonn, hvor der ligeledes under hans
Opsigt blev bygget et nyt Observatorium (1845).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
