Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Det første af disse Himmellegemer fjerner sig omkring 124000 Mil
lioner Km. fra Solen, det sidste fjerner sig omtrent 60000 Millioner Km.
I hele 11 Uger straalede denne Komet paa den nordlige Himmel;
i Kikkert var den synlig i 17 Maaneder. I dens glansfuldeste Tid i Be
gyndelsen af Oktober havde dens Hale en Længde af næsten 90 Millio
ner Km. Da Kometen ikke var Jorden meget nær, var imidlertid Ha
lens tilsyneladende Længde kun 250.
Det er forresten ikke lang Tid, at Kometerne har været regnet med
blandt de egentlige Himmellegemer, — Aristoteles, og ’eiter ham og
saa alle Middelalderens Astronomer, troede, at disse Fænomener hørte
hjemme i vor egen Atmosfære som Regnbuer, Nordlys etc. Tycho
Brahe har Fortjenesten af at have skaffet disse mærkelige Omstreifere
den Plads, der tilkommer dem, idet han klart og bestemt paaviste, at
to af ham observerede Kometer maatte være meget længere borte end
Maanen. .
Naar en Komet opdages i Kikkerten, viser den sig i Almindehghed
som en diffus Flæk tiden Hale, efterhaanden som den nærmer sig, til
taler den i Størrelse og Lysstyrke, Halen viser sig - skyder frem paa
den Side som vender fra Solen — blir længere og længere, og naar
Kometen er Solen nærmest - har naaet sit Perihelium - er den mæg
tigst at skue, Halen har naaet sin største Længde, og Kometen bevæger
sig frem med sin største Hastighed.
Komethalerne er lette, uskyldige, taageagtige, kosmiske Skyer, og
Hodet er af samme Stof, bare tættere sammentrængt. Midtpartiet, Kjær
nen, er lysest og tættest, og udenom denne ligger en svagere Dunstmasse,
som kaldes Koma.
De allerfieste Kometer er teleskopiske og uden Hale; nogle har flere
Kjærner, andre ingen, og atter andre har to eller flere Haler.
En af de mærkeligste flerhalede Kometer var den, der viste sig 1
1744 For det første udmærkede den sig ved en overordentlig Klarhed,
saa den under Perihelgjennemgangen kunde sees med blotte Øine midt
paa Dagen, men det mærkeligste var dog dens Hale; den udbredte sig
vifteformigt eller lignede en kføftet Paafuglehale, derpaa delte den sig 1
6 næsten lige stærkt lysende Haler, 30 til 400 lange.
Det maatte være smukt og gribende at se denne Komet en mørk
Vinternat se den seile fjernt demde i det gaadefulde Himmeldyb. Hvor-
fra kom den — og hvor drog den hen?
I gamle Dage, da Folk var mere overtroiske, var ogsaa Skrækken
for Kometer meget almindelig.
De blev tat for et «Tugtens Ris., et Bud fra oven om Herrens
Vrede, et Tegn, der havde Hungersnød, Pest og Krig i sit Følge, -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
