Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Den opdagedes af Messier i Paris i 1770, dens Bane beregnedes af
Lexell, og den viste sig at være en Komet med en meget kort Om
løbstid om Solen — kun 5 Aar — og dog var den aldrig tidligere seet
fra Jorden. Grunden hertil lod sig eftervise ifølge den beregnede Bane.
Da Kometen nemlig paa sin Vandring imod Solen, i en af de alminde
lige, langstrakte Baner, i Januar Maaned 1767 passerede forbi Jupiter,
kom den saa nær til denne store Planet, at den derved forøgede Tiltræk
ning forstyrrede dens L-øb i den Grad, at Banen antog Formen af en
Ellipse med kort OmWbstid ; denne Bane beholdt den imidlertid ikke
længe, — kom kun til at gj-øre to OmLøb om Solen, for efter det andet
i August Maaned 1779 kom den endnu nærmere til Planeten Jupiter
end i 1767, ja nærmere til denne end dens egne Drabanter, imellem
hvilke den maa være passeret; Banens Form blev derved paany aldeles
forandret, saa at Kometen vandrede bort og har ikke været seet siden.
Se det, den vandrede mellem Jupiter og dens Maaner tiden at gjøre
nogen af disse det mindste, blev bare selv saa ræd, at den maaske for
svandt for evige Tider.
Denne Komet tog forresten en temmelig forkjert Vei ind mellem
Planeterne, ogsaa Jorden kom den saa nær som endnu ingen Komet er
kommet os, saavidt vides, for den ste Juli 1770 Klokken 5 om Etter
middagen var dens Afstand fra Jorden kun 181 Jorddiameter, eller sex
Gange Maanens Afstand.
Vi kan endnu nævne mange store Kometer, periodiske og andre,
som kun har været seet en eneste Gang.
De allerfleste Kometer viser sig til übestemte Tider, nærmer sig
vor Jord og vor Sol med tiltagende Lysstyrke for efter kortere eller
længere Tids Forljø-b igjen at fjerne sig. Lysstyrken aftar, og snart
forsvinder den igjen i Uendelighedens ukjendte Rige.
En af de smukkeste Kometer, som kun har været her paa ét Be
s.ø-g, var en, som viste sig i 1843. Den var saa stor og glansfuld, at
den den 28de Febr. blev set ved høilys Dag — i Perihel streiiede den
næsten Solens Overflade — paa de fleste Steder saa man kun dens
vældige Hale, som ragede op over den vestlige Horizont efter Solned
gang-
Sommeren 1874 havde vi »Coggias Komet», der i de sydlige
Lande havde en betydelig Glans, men hos os kun var synlig for blotte
Øine nogle faa Aftener, Kometer er umulige i vore lyse Sommernætter.
»Halleys Komet* var den første, som blev erkjendt periodisk.
Ved at underste en Del Kometbaner kom Halley til den Slutning,
at de tre, som havde vist sig i Aarene 1531, 1607 og 1682 maatte være
en og samme Komet, og han udregnede, at den vilde vise sig igjen i
1758 eller 1759. "~~ Det sidste indtraf. OmLe-bstiden er altsaa omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
