Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Kusken (Auriga)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
185
Kusken (Auriga),
som er en af de gode gamle Billeder.
Kusken er ifølge Mythologien den atheniensiske Konge Erich-
tonios, der er kommen paa Himlen, fordi han er Opfinder af Kjøre-
kunsten. Paa Tegninger og Karter finder vi Kusken i en siddende
Stilling med Gjeden Amalthea paa den venstre Arm, en Svøbe og en
Stigbøile i den høire Haand.
Det var af denne Gjeds Melk, Zeus fik sin Næring, da han som
ganske liden blev sat ud paa Idaberget af sin Mor, der var ræd, at hans
egen Far skulde sluge ham. Kronos havde nemlig slugt de ældre
Søskende, men Rhea reddede Zeus og de yngre.
Vi finder det saare rimeligt, at Zeus drog Omsorg for denne sin
lille Pleiemor, da han kom til Magt og Værdighed, og ikke alene gav
hende en smuk Plads blandt Himlens Stjerner, men ogsaa lod hende faa
en kongelig Kudsk paa Kjøreturen rundt Himmelbuen.
Paa enkelte Tegninger har Gjeden to smaa Killinger ved sin Side.
Kusken (Auriga).
De 5 største Stjerner i Kusken danner en stor Oval, som vi kan
se af ovenstaaende Figur, den største og smukkeste hedder Kapella og
staar paa Gjedens Bryst. Over Kapella - α -, paa Kuskens
høire Arm, har vi Menkalinem — β —.
Stjernebilledet Kusken ligger mellem Giraffen i N. og Tyren i
S., Kusken sætter sin høire Fod paa Tyrens venstre Horn, og i S.
har den en Del af Tvillingerne, — i Øst Tvillingerne og Lossen,
i V. Perseus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
