Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
R. Lysvekslingen varierer mellem 9de til 13.5 Str. ien Periode a
380 Dage. Opdaget af Hind.
5 varierer mellem Bde og 13de Str. i en Periode af 412 Dage od
opdaget af Webb. S ’ P
U varierer mellem 6.5 til under i2te Str. i en Periode af 360 Da-e
opdaget af Gore. & ’
I Orion findes en mærkelig rød Stjerne, der er betegnet 06 B
Lalande regner Stjernen til 7de Str., Bessel har set den som horende
til 6te Str., Farvetonen er maaske noget foranderlig.
- Lidt haiere end 5 - Min taka -, 6-7 0 udfor denne tilhøre
en 6° over 0 i Eridanus—.
Stjernegrupper og Taager:
1662 er en Gruppe, der bestaar af 18 Stjerner fra Bde til 11 te Str.
1788 er en temmelig lys Taage, 3’ i Gjennemsnit, gradvis smalere
mod Kanten; med 2 Stjerner af 10de og ute Str. danner den en
i rekant.
Hvis vi finder denne Taage svag og übetydelig, faar vi rigtignok
Erstatning i den næste, der er saameget større og smukkere. Vi har
sikkert alle hart tale om
igy6 eller »den store Orionstaage« ?
Den er maaske det smukkeste Billede, den hele Himmel har at
byde os.
Derfor er der ingen Taage eller Stjernegruppe, som har været stu
deret af Læg og Lærd — af Astronomer og af andre for Himlens Se
værdigheder interesserede — som Orions ta a gen, der blev opdaget i
1-619 af Cysat, altsaa et halvt Snes Aar efter Kikkertens Opfindelse.
Den kan jo nok paa en Maade sees med blotte Øine, men Straa
lerne fra de tætte Stjerner i Sværdet gjar os usikre, — vi ved ikke, om
vi ser Taage- eller Stjernelys.
Farer vi Kikkerten en mark Februaraften henimod Taagen, mader
vi, naar vi nærmer os den, et Lysskjær, som fra Fuldmaanen, og naar
vi endelig har den i Kikkertens Felt, hæver den sig som et stolt Berg,
vi tror at se hele Vesuv for os. Ligesom ien mark Hule midt i Fjel
det, staar den firdobbelte Stjerne £ — de fire store, klare funklende
Stjerner — og danner det bekjendte Trapez.
Nedenfor Hulen med den mærkelige Stjernegruppe er Taagen igjen
lys og straalende, gaar lige nedom Stjernen 1, ligesom den mod N. om
slutter Stjernen c, den averste i Sværdet.
De nyere Astronomer, Bond, Rosse o. fl., mener ialfald, at hele
Taagen er sammenhængende, medens Herse hel ikke vilde erkjende
nogen Forbindelse mellem Hovedtaagen og Taagerne om c og 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
