Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Giovanni Virginio Schiaparelli - Joh. Bayer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
sætninger at beregne deres Afstand og Hastighed. I Schumachers
»Astronomische Nachrichten« findes mange høist interessante Afhandlinger
af Olbers, ligeledes i Zachs’ «Monatlicher Correspondenz« o. a. Tids
skrifter.
Olbers døde i Bremen, 2den Marts 1840, 1850 reistes der ham en
smuk Marmorstatue og fortiden udgives sammesteds hans Skrifter.
Saa til den anden italienske Astronom :
Giovanni Virginio Schiaparelli,
født 4de Marts 1835 i Savigliano i Piemont. Han har i flere Aar
arbeidet paa Observatorierne i Berlin og Pulkova, i 1859 blev han
anden Astronom ved Observatoriet i Milano og i 1862 Direktør for dette
Observatorium. Schiaparelli opdagede 1866, at der er Sammenhæng
mellem Stjerneskud og Kometer (se Side 169), og om denne sin Opdagelse
har han udgivet et udmærket Værk »Note e riflessioni intorno alla teoria
astronomica delle stelle cadenti« (Firenze 1867), det er oversat paa Tysk
af Boguslawski under Titelen «Entwurf einer astronomischen Theorie
der Sternschuppen« (Stettin 1871).
Mest bekjendt er han maaske for sine lagttagelser af Planeten Mars,
den har han studeret som ingen anden Astronom før ham, han har taget
mange Hundrede Observationer af Mars, har opdaget en Mængde De
tailler, har tegnet og kartlagt Planeten, — forresten har Schiaparelli
ofret alle Planeterne et omfattende Studium. Saaledes har han paavist,
at Merkur har en bunden Rotation.
Gid han maa leve længe endnu og komme til at gjøre mange interes
sante Opdagelser baade paa Mars og Venus, paa begge vore nærmeste
Søskendplaneter !
Videre bør vi ogsaa ha med
Joh. Bayer,
Sagfører i Augsburg og Astronom, — mest bekjendt ved sit Him
melatlas »Uranometria« (Augsb. 1603), der bestaar af 51 Karter; det holdt
sig i Brug henved 200 Aar. Paa dette Kart indførte han de græske Bog
staver, som endnu bruges som Betegnelse for de enkelte Stjerner inden
hvert Billede.
Gjennem denne Bog har vi af og til hørt om andre Landes Obser
vatorier, og vi har hørt en hel Del om andre Landes Astronomer, — til
Slutning maa vi ha noget med om vort eget, om vor store Hansteen og
om hans Medhjælper Fea r n 1 ey.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
