Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Han var idethele en meget benyttet Astronom, han var hædret med
Titler og mangfoldige Ordener og var Medlem af de fleste lærde Selskaber
i Europa. Schumacher døde 28de Decbr. 1850. C. A. F. Peters
udgav efter hans Død «Briefwechsel zwischen Gausz und Schumacher».
(6 Bind, Altona 1860—65).
Det færdige Resultat udkom i 1849 under Titelen «Beschreibung und
Lage der Universitåts-Sternwarte in Kristiania».
Som Direktør for Opmaalingen deltog Hansteen paa Norges
Vegne i den store russisk-svensk-norske Gradmaaling, som afsluttedes i
1852. Ved det nordligste Endepunkt paaFuglenæs ved Hammerfest
er reist en stor Granitstøtte, et lignende Monument er reist ved den syd
ligste Ende — i Bessarabien ved en af Donaus Mundinger.
I Finmarken udførtes Arbeidet i Aarene fra 1845 til 1850.
Hansteen var nu saa gammel, at han ikke deltog i Arbeiderne i
Marken; men berømte Lærde, blandt andre den store Astronom W. S tru ve
i Pulkowa, udtaler sig meget anerkjendende om Hans te ens Ledelse
af den norske Del af Arbeidet.
Idethele nød Hansteen en overordentlig Anseelse blandt sin Sam
tids Videnskabsmænd : Elias Fries i Upsala kalder ham »en af veten
skapernas furstar«, Forchhammer i Kjøbenhavn skriver —
«den sidste, der er tilbage af det skandinaviske Trekløver, som i en
Række afAar var vor Glæde og Stolthed«. (De andre to er Berzelius,
der døde 1848, og Ør sted, som d.øde 185 1).
I det magnetiske Observatorium i Greenwich skal Hansteens
Buste være opstillet over Indgangen.
Prof. Hansteen har skrevet en Lærebog i Plangeometrien (1835) og
en Lærebog i Mekanik (2 Bind, 1836—38).
I det af ham i Forbindelse med flere Lærde 1823 begyndte «Magazin
for Videnskaberne« findes mange af hans Afhandlinger og i «den norske
Folkekalender« adskillige populære Artikler.
At Hansteen udrettede mindre som Astronom end som Fysiker
kan have to Grunde : Først hans store Forkjærlighed for Jordmagnetismen
og dernæst det elendige Observatorium — Skuret paa Fæstningen —, som
han var henvist til lige fra 18 15 til 1833.
Sommeren 1833 blev endelig det nye Observatorium indviet under
et Besøg af Kong Oskar I , som dengang var Kronprins.
Familien var forresten ikke flyttet derud, da Kronprinsen lod melde,
at han ønskede at bese Observatoriet, men et større Værelse var dog
saavidt istand, at der blev serveret Frokost for Prinsen og hans Følge.^
Alle til Universitetet hørende Embedsmænd var ogsaa tilstede, lige-
som Digteren Ingemann, der var Hansteens Gjæst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
