Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
tiske og theoretiske Astronomi, og han studerede fornemlig under Han
steens gamle Ven, Argelander i Bonn og Peters i Konigsberg
samt en kort Tid under Struve i Pulkova.
Vi ser altsaa, at han havde fremragende Lærere.
Hos Argelander gjennemgik Fearnley en god Skole, hørte hans
Forelæsninger, deltog i Arbeiderne paa Observatoriet og i de geodætiske
Arbeider i Marken, som Argelander havde sat igang for at unders^ge
den daglige Periode i den terrestriske Refraktion.
I sit første Brev til Hansteen fortæller Fearnley meget morsomt
om sit Møde med Argelander, og vi tillader os at laane et Uddrag af
dette Brev fra Professor Geelmeydens Skildring af Fearnleys Liv og
Virksomhed i «Skilling-Magazin» for 4de Oktober 1890 :
«Jeg ringede paa og blev efter at have nævnt mit Navn ført ind paa
Argelanders Arbeidsværelse med Anmodning om at vente nogle Øie
blikke. Jeg im^-desaa naturligvis med spændt Forventning Argelanders
Indtræden og lod imidlertid Øinene fare omkring i Værelset for af dettes
Indhold og Arrangement at danne mig en Ide om Argelanders Person
lighed. Min Opmærksomhed fæstede sig især ved et stort i Olie udfort
Portræt. Portrættet var godt og fremstillede et aandrigt Ansigt af en
Mand paa cirka 50 med temmelig haarde, ihvorvel interessante Træk,
buskede Øienbryn og et noget strængt prøvende Blik. Den Tanke: er
dette Argelander? vilde under andre Omstændigheder aldrig faldt mig
ind. Men nu fortrængte den næsten en anden dunkel, men langt natur
ligere Formodning (at det var et Portræt af Bes sel vil De kanske allerede
have gjættet) og gjorde mig ordentlig lidt urolig; thi den vilde slet ikke
harmonere med den Forestilling, jeg havde medbragt om den godslige,
joviale og ligefremme Argelander. A.s Indtræden gjorde imidlertid
snart Ende paa mine Tvivl og min Uro. Det smilende Ansigt med de
godmodige Træk samt det ligefremme Væsen bragte igjen Ligevægten
tilveie mellem Virkeligheden og Idealet«.
Derpaa omtaler han den store Velvilje, hvormed han blev modtaget i
Argelanders Familie, og sin egen Frygt for at være til Uleilighed.
Det var saa ligt Professor Fearnley dette; i Ungdom som i Alder
var han den samme beskedne, uden Tanke paa eget Værd, uden Tanke
paa at gjøre sig selv gjældende.
Han skriver videre i sit Brev:
«For at han ikke skulde stemme sine Fordringer for høit søote ieo
-111
allerede ved vor første Samtale at orientere Argelander med Hensyn
til mit videnskabelige Standpunkt med den indledende Bemerkning, at jeg
kun maatte betragtes som en Begynder, udrustet med et meget tarveligt
Grundlag.
Efterat jeg havde besvaret Spørgsmaalet, om jeg kjendte de mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
