Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Udgave, men dette maatte jo absolut blive et internationalt Observations
arbeide, for det vilde være umuligt for en enkelt Mand, et enkelt Ob
servatorium eller Land at paatage sig et saa vidtkrftigt Arbeide. Man
inddelte derfor Himlen i Zoner parallelt Ækvator, hver udgjørende 5 0,
maalt paa en Deklinationscirkel, og disse Zoner blev nu efter Overens
komst fordelt som Arbeidsfelt mellem de forskjellige Observatorier. Kri
stiania-Zonen, som den kaldtes, den, der blev tildelt vort Universitet, laa
altsaa mellem de i Værkets Titel angivne Grader i nordlig Deklination.
Hos os begyndtes der paa dette Ardeide i 1870, men det blev først
færdigt i 1887, selve Stjernekatalogen var dog ikke færdig før udover
Vinteren 1891; lige til det sidste læste Fearnley Korrektur paa dette
Værk, og paa hans Dødsleie var det hans store Sorg, at han ikke
skulde se det afsluttet.
»Af andre Arbeider, som han var optaget med, da Døden nærmede
sig«, skriver Kand. real. A. Steen i »Naturen«, Oktoberheftet 1890, »kan
nævnes den telegrafiske Bestemmelse af Længdeforskjellen mellem Kri
stiania og Hammerfest, som efter Anordning af den geografiske Op
maaling skulde finde Sted i Lø-bet af August Maaned d. A. Observator
Geelmuyden var stationeret med sine Instrumenter i Hammerfest,
medens Fearnley skulde udføre de korresponderende lagttagelser i Kri
stiania, men allerede ved Arbeidets Begyndelse angrebes Fearnley af
et Maveonde, der skulde ende hans Liv. Han naaede dog trods tilta
gende Ildebefindende at faa udført sine Observationer et Par Aftener, og
man maa beundre den Ihærdighed, som han ved denne Leilighed lagde
for Dagen «.
Som Professor Fearnley var nøiagtig og samvittighedsfuld til det
yderste i al sin Færd, var han det ogsaa i sine Observationer, og han
sparede ingen Meie eller legemlig Anstrængelse, naar det gjaldt de for
hans Videnskab gunstige Observationsøieblikke.
Hvorledes laa han ikke i ugevis i Kulde, Storm og Snefog oppe paa
Norefjeld eller en anden Fjeldtop for at anstille sine Observationer med
iskolde Instrumenter i sine valne Hænder, og med Kronometret tæt ind
til sig for at høre dets Slag, naar han udførte de geodætiske Arbeider i
Gradmaalingens Tjeneste.
Da han saaledes i Septbr. 1864 laa i 3 Uger paa Gausta, var
han en Dag saa nær ved at miste Livet ved et Ulykkestilfælde, som vel
muligt. Natten havde været fæl med Snefog og Kulde, Morgenen kom
med stille Luft, men stærk Taage, han reiser sig for at gaa ned, men da
han var kommen nogle Skridt, er det, som en usynlig Haand griber ham,
han standsede til Skodden lettede, og nu saa han, at han stod ved Af
grundens Rand, — et eneste Trin til, og denne Nats Observationer havde
været hans sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
