Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Denne Tale ligesom de følgende ledsagedes af 3 Gange
3 Hurra og Salut fra «Nornen«. Derefter talte Stiftamtmand
Kjerschow saaledes for det Kongl. Hus:
„Med naadigst Tilladelse liar jeg den Æve at udbringe en Skaal for den
Kongelige Familie.
Vi ville forene os i at bede Gud bevare Hendes Majestæt Dronningen,
til hvem tvende Folk skae op som til Nordens første Kvinde, Hendes
Majestæt Enkedronningen, som i Aarenes Række har vidst at bevare og forøge
den Kjærlighed og Høiagtelse, hvormed hun for 50 Aar siden modtoges i
disse Riger. Hans Kongelige Høihed Kronprindsen og de øvrige Kongelige
Prindser, som Nor og Svea i Forening løfte liøit paa sine Skjolde som
Fremtidens Haab. Gud bevare dem Alle."
Derpaa holdt H. M. med sin klare Stemme og rene
Udtale af det norske Sprog et baade veltalende og alvorligt
Foredrag, der med den mest spændte Opmærksomhed fulgtes
af enhver Gjæst i Salen. Tankegaugen i samme gjengives
her efter Hukommelsen.
H. M. udtalte, at et længe næret Ønske om at se hine
nordlige Trakter ikke blot nu var gaaet i Opfyldelse, men
at lian overalt paa sin Reise var bleven mødt af Befolkningens
Kjærlighed. Glade Ansigter og venlige Blikke havde overalt
straalet ham imøde. Dette var ham naturligvis kjært i
personlig Henseende; men han haabede, at det ogsaa havde en
endnu dybere Betydning, at det udgik fra Følelsen af, at
der herskede det rette Forhold mellem ham, Kongen, og
Folket. Han var kommen for at lære Folket at kjende, for
at derigjennem Baandet mellem Konge og Folk maatte knyttes
end fastere, samt Velvillien og Tilliden styrkes. H. M.
mindede om de Strømninger, der gaar gjennem Nutiden. De
kunde vistnok tildels lignes med Vaarens frugtbargjørende
Floder. Men ofte ere disse vilde Strømme som Vaarflommen,
der skyller bort med sig baade Jord og Rødder, efterladende
en gold Mark, hvor Vegetationen først efter Generationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
