Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Ankers her. Men det vidunderlige Held, som hidtil havde
fulgt H. M. i alle Henseender, svigtede heller ikke den Dag;
thi det var næsten blikstille i de 4—5 Timer, som
Bestigningen af Nordkap medtog. Havde det i denne Tid blæst
op, vilde Fregatten have været nødt til at løbe inc! til
Skars-vaag, omtr. \\ Mil længer inde i Bunden af Vestfjorden og
Kongen med Følge vikle da ogsaa have været nødte til at
gaa tilfjelds og tilfods denne Strækning indover. Dette vilde
ikke blot have været besværligt, navnlig for de mest
tung-vindte af Kongens Følge, men vilde nødvendigvis have
medtaget hele Dagen, saaledes at Programmet for de følgende
Dage derved var blevet aldeles forrykket.
Vistnok havde man faaet Anledning til at se Skarsvaag,
dette Sted, hvor 3—4 Nordmandsfamilier og en Kvænfamilie
bor, som forsaavidt er mærkeligt nok, da det, saavidt vides,
er det nordligste Sted paa Kloden, hvor nu for Tiden
Mennesker bo fast hele Aaret igjennem.
I ældre Tider boede der Folk endnu lidt længer nord
paa Magerøen, nemlig ved Tuenæs, en Odde, som stikker ud
i Havet lidt Vest for Knivskjærodden. Efter de ældste
«Skattemandtalslister« fra 1567, som findes i Rigsarkivet, var der
endog paa den Tid et eget Præstegjeld, som kaldtes Tuenæs
Præstegjeld og paa Næsset boede der i 1567 ikke mindre end
32 «Skattemænd«. De øvrige dengang beboede Steder paa
Magerøen, som sognede til Tuenæs, var Skarsvaag,
Ofne-næringen, Kamø, Vandfjord og Stappen, hvor der ligeledes laa
en Kirke paa den mellemste af Øerne, som derfor endnu bærer
Navnet Kirkestappen. I Tidens Løb trak Befolkningen sig
mere ind i Ly af Havet, og de nu talrigst beboede Steder,
Kjelvig og Gjæsvær, vare derimod i 1567 ubeboede.
Befolkningen driver nemlig nu ogsaa heroppe overalt, hvor nogen
Mulighed findes, paa Fædrift ved Siden af Fiskeri. I gamle
Dage var det Bergen, som især plantede Kolonisterne omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
