Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Kongens Kaliyt under Sang og Samtale i munter Stemning.
Og neppe nogen af de Tilstedeværende vil let glemme disse
af saa megen Kongelig Elskværdighed oplivede Timer,
medens Fregatten pilsnart og som altid begunstiget af det
herligste Veir kløvede de dybe og stille Vande.
Tur til Maalselven, Bardodalen og Salangen.
1 Ode—lite Juli.
Den 10de Juli Kl. 12 Middag ankrede Fregatten atter
paa Tromsø Havn, og H. M. gik iland Kl. 1.
Idet Kongen gik opover fra Bryggen til
Amtmandsgaar-den, blev der atter strøet Blomster paa hans Vei i saadan
Mængde, at man foruden Navnet «Nordens Paris« kunde
fristes til ogsaa at kalde Tromsø «Nordens Florents«.
Kl. 3| Eftermiddag gik H. M. ombord i Dampskibet
Tromsø, som var stillet til hans Disposition, for at foretage
en Tur til Maalselven og Bardodalen.
Bardodalen har egentlig 3 forskjellige Dalstrøg, nemlig
Sørdalen, Norddalen og Neddalen, hvilken sidste bøier ned
mod Salangsdalen. Hoveddalen gjennemstrømmes af
Bardo-elven. Denne er 6—8 Mile lang og slynger sig i mange
Bugtninger gjennem Dalen, i livis nederste Del den kort før
sit Udløb i Maalselven danner en mægtig Fos, kaldet
Bardo-fossen.
Denne Dal med sine smukke Elvebredder, der se saa
indbydende ud til Bebyggelse, laa, som bekjendt, øde og
ukjendt lige til Slutningen af det 18de Aarhundrede. De
første Nybyggere nedsatte sig nemlig her først i 1791, og
flere kom efter i de 2 følgende Aar. Bebyggelsen foregik
dog langsomt indtil 1821, men er senere gaaet frem med stærke
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
