Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Bedstefaders Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
med guldfigureret Ryslæders Betræk, Ottedagsuret, hiint
Mesterstykke af min Bedstemoders Fader, med Klokke
spil der sang Psalmer — hvor var alt Dette nu?
En Høvelbænk og nogle Bord, oplagte til Tørring,
havde indtaget Pladsen. Men een Ting fra de gamle
Dage gjenfandt jeg i Stuen. Det var den store Kvist
i en af Tømmerstokkene, som altid dannede sig til et
saadant afskyeligt Fjæs naar jeg saae derpaa i en vis
Afstand, og som syntes at grine alt fælere og fælere
jo længere jeg betragtede det. Men om end Ansigtet
havde tabt sin skrækindjagende Evne, fremmanede det
dog saa levende for min Sjel hiin svundne Tid, at jeg
uvilkaarlig vendte mig mod Sengkammerdøren, i For
ventning om at see Bedstefader, efter Middagsluren,
træde ind i sin hjemvævede Slobrok, Kalotten paa den
skåldede Isse, og den store Meerskumspibe i Haanden.
Men Gubben hvilede allerede forlængst ved Kirke
væggen derhenne paa den høie Bakke hiinsides Elven.
Længe stod jeg foran det skrøbelige Vindue med de
sprukne Ruder og betragtede Landskabet, der ligesom
bestræbte sig for at smile ligesaa venligt idag, som i
fordums Tid. Men selv det tyktes mig at være bleven
ældre og at have tabt sig. Og Udsigten var heller ikke
den samme som før, thi Tjernet nedenunder Bakken,
dette langstrakte smale Vand, der, lig en Elv (hvad
det og i Oldtiden maa have været) bugter sig langsmed
hele den høie Jordvold, hvorpaa næsten alle Gaardene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
