Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Bersvend og Ragnhild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Sligtnoget, som let kan falde til mellem Naboer. Der
for tyktes gamle Arne ikke om at faae Bersvend til
Maag. Længe lod han det vel gaae sin Gang, og syntes
ikke at ændse, at Bersvend «gik» til hans Datter; men
da Ragnhild allerede havde afslaaet et Par gilde Til
bud, og haardnakket modsatte sig alle Faderens Be
stræbelser for at faae hende godt bortgiftet, saa skjønte
han, at Grinden maatte stænges bedre for Bersvend.
Da derfor denne omsider, skjønt med lidet Haab om
heldigt Udfald, havde faaet Morbror sin med sig, og
kom for at maalbære eller formelig anholde om Pigens
Haand — thi dette var endnu ikke skeet — da blev
Arne Tjønmoen rød i Toppen og gav tvert Afslag.
«Aa tvøi!» sagde han, «Dæ æ fill lite værdt før dæi,
Bersvend, aa tenkje paa ’en’ Ragnhild. Ker meine du,
du ska gjaaraa taa Kjæring aa Onger nær Øverheta
kjæm aa tæk fraa dæi Gar aa Altihop? Itte kan æi da
vaaraa tent me aa faa døm hematt. Aa æi vil seie dæi
reint ut, æi vil itte vaattaa taa, at du ska renne saalessen
mer ette Dotter mi, aa førstyre Hugu paa Førkjen.»
Der hjalp ingen Modforestillinger, ingen Indven
ding om, at Gjælden dog, siden Bersvend var kommen
saa vidt, at han kunde tåge Haand i med, heller var
mindsket end øget. De maatte gaae med den korte
Besked.
Men imidlertid sad Ragnhild ude i Kaaven og græd
sit Forklæde vaadt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
