Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Baadfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Wessel til at komme og holde hende med Selskab og
læse Prækenen for hende. Jeg tykkes endnu jeg seer
hende, den gamle Kone, hvorledes hun, med den hvide
stivede Hølløk-Strimmel om de rynkede Kinder, bestan
dig sat og ruggede frem og tilbage i sin Pindestol,
dreiende den slidte Sølvsnusdaase mellem de knoglede
Fingre.
I Utaalmodigheden efter at komme afsted havde
jeg og min Søster sat os ud paa Bakken.
Hvilken Scene laae vel ikke der for os, medens vi
stille sade i Græsset og lyttede til Kirkeklokkerne, hvis
Klang, eftersom Lufttrækket gik, snart strømmede over
til os i stærkeste Fylde, snart hendøde i en svag Gen
lyd, hvori man ei kunde skjelne de enkelte Slag.
Tjernet dernede, som ellers ikke var bredere end
at det kunde stænges tversover med et eller to Fiske
garn, var idag blevet udvidet til en mægtig Indsø. Af
Skjæftegræsset og de mange Vandplanter langs Bred
derne var Intet at see; den lave Dæmning eller Bro,
som førte over til Engen paa hiin Side, og hvorover
Fodstien til Kirken gik, var ogsaa forsvundet, thi Vaar
flommen havde gjort et eneste stort Vand af Tjernet
og Glommen og den mellemliggende vide, løvbegroede
Slette, hvoraf nu kun enkelte Banker saaes at hæve sig
som Smaaøer i Søen.
Flommen, som ellers hvert Foraar sætter en Deel
af Engene under Vand, var iaar kommen senere end
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
