Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Baadfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
kun sjelden indtraf, at Vaarflommen var saa stor, at
man fra Tjernet af tilbaads kunde komme lige ud i
Elven.
Stille glede Baadene frem mellem Buske og Træer,
og ofte slog Hængebirkenes Løv os i Ansigtet, idet vi,
snart ved at roe, snart ved at stikke og skaate, tvang
os Vei gjennem de mangesteds snævre Aabninger.
Paa en opstikkende Græsbanke saaes en langbenet
Klyvi at spadsere frem og tilbage, stundom vadende
langt ud i Våndet, slet ikke bange for at blive vaad.
Men hvor havde hun nu sine Æg? Det Sted mellem
Tuerne ved Tjernbredden, hvor hun ivaar lavede sin
Rede, maatte dog vel nu staae under Vand? Sligt lod
dog ikke til at bekymre hende; lystig og vel tilmode
nikkede hun med Hovedet, idet hun paa vante Viis
uophørlig fortalte sit eget Navni).
Men Klyvi var dog ikke Eneherskerinde i disse
Vande. I de videre solvarme Aabninger mellem Træerne
svømmede Flokke af Vildænder, stolte Rødnakker med
Fjedre som glindsede i Solen. De tyktes det nok godt
*) Klyvi kaldte vi der oppe i Dalen en smuk Sumpfugl om-
trent af en Trosts Størrelse, som hvert Foraar, saasnart Isen
gaaer væk, indfinder sig ved Stranden, og jevnlig lader
høre den Lyd, hvoraf den har faaet Navn. Den havde
os en særegen Interesse derved, at dens Ankomst, som
sikkert Budskab om Vaaren, altid af min Bedstefader med
Dato noteredes i Almanakken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
