Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Skoven aabner sig atter. Vi ere ved Kojebakken i
den indhegnede, halvt opryddede Havnegang som hører
Gaarden til. Denne Bakke, der ved en Dal og en Myr
skilles fra Lien, som her saa smaat begynder at hæve
sig, var et af mine kjæreste Steder. Herhen valfartede
vi som oftest de smukke Sommeraftener for at møde
Hjemkøerne, der uden Gjæter fra den tidlige Morgen
stund gik i Marken, og sædvanlig ved et bestemt Klokke
slet kom nedover igjen. I Bakkeheldet sade vi da og
lyttede efter Lyden af Kobjelden oppe i Lien, og naar
vi saa hørte den, og Moder eller Pigen begyndte med
sin Kojen eller Lokkesang, som Echoet mangefold gjen
tog, da fik strax Klokken en stærkere og hurtigere Klang,
og den Ko, hvis Navn blev lokket, undlod sjelden at
svare med sin kjendte Røst. Der var en forunderlig
melankolsk Stilhed ved dette Sted, hvor man foruden
Myren og den lille Bæk dernede, ikke saae Andet end
den mørke eensformige Skovli, bag hvilken Tronen i
sin barske Majestæt stiger op. Paa dette Sted var ogsaa
engang for et Par Aar siden hendt mig noget Underligt.
En Søndags-Aften var jeg med flere Børn der inde
i Skoven og pillede Blaabær. Jeg var bleven skilt fra
mine Kammerater, og kom omsider hen paa Kojebak
ken, hvor jeg satte mig ned. Som ]eg sad der, Gud veed
i hvad for alvorlige Betragtninger, afbrødes Stilheden
pludselig af en høitlydende vidunderlig Musik. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
