Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
fra Sæteren ere drevne i Marken eller naar de ere paa
Tilbageveien igjen om Kvelden. Og det var udentvivl
derhenne ved hiin gamle Kullebund med den halv ned
faldne Koiel), at hun, som Vesle-Knut havde fortalt
mig, kom hen til Manden som laae og brændte Kul,
og han troede at det var hans Kone, som bragte ham
hans efterglemte Smørøskje, indtil han heldigvis fik see
dette stygge men übedragelige Slægtsmærke, som hun
til sin store Straf ei formaaer at skjule.
Tollef kom tilbage med den kostelige Læskedrik i
Næverstrunten, hvoraf han stolt forsikrede ei at have
spildt en Draabe. Med ham fulgte Bersvend bærende
en frisk tilskaaren Fiskestang, som rigtignok ikke var af
Fabrikken Paton & Co., London, men meget stærk og
bøielig tillige, og som derfor, uagtet dens Tyngde, blev
erklæret for tilfredsstillende.
Den korte Hvile var nu forbi, og vi toge Afsked
med Tollef, hvis Huien og Syngen til Sauerne og
Gjederne, idet han drev dem efter den øvrige Buskab,
endnu fjernt lød i vore Øren, da vi øverst oppe i Skaret
allerede saae Skarvangens Skigar tæt ovenfor os.
Vi bleve enige om dennegang ei at aflægge noget
Besøg paa Sæteern hos gamle Sigri, thi vi vidste nok,
i) Koie, det svenske Koia, bruges egentlig kun om de telt-
formede, med Jord eller Skind beklædte Hytter, som ere
Kulbrændernes og Finnernes Boliger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
