Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Sæteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Hovedet undtagen oppe i Skolten, hvor der var sat igjen
en tyk Dusk, der idelig faldt ham need i Øinene, hvor
meget han end med Smekluen søgte at holde den oppe.
Og Smekluen havde han nok altid paa, undtagen hver
Gang han fik Lugg af sin Moder.
«Kjære, hvorfor har du den tykke Flusken hæn
gende ned i Synet paa dig?» spurgte jeg ham, under
den fortsatte Markgravning.
«Ho Mor har kløpt mæi slik.»
«Hvorfor har hun klippet dig slig?»
«Vet itte.»
«Er hun slem til at lugge dig, din Moder?»
«Hm — aa, ja ho æ dæ au.»
«Hvor tit om Dagen faaer du Lugg?»
«Aa, in aa to aa tri Gaanger.»
«Men kan du da ikke see til at faae bort denne Haar
tot, som der er saa godt Tag i?»
«Tørs itte før’n Mor.»
«Men om du nu alligevel klippede den af, hvad
gjorde hun saa?»
«Ho ga’ mæi Lugg.»
«Og Lugg faaer du jo ligefuldt, ja vel saa det, om
du la’er den sidde ogsaa. Er du da ikke en stor Tosk,
som ikke tåger den væk jo før jo heller?»
Det var en aldeles ny Side at betragte Sagen paa
for den gode Velt-Morten, som just ikke var af dem,
der bryde sit Hoved meget med at udgranske Tingenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
