Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Der opstod nu en alvorlig Strid mellem min Kam
merat Velt-Morten og mig. Han havde faaet nok af
Fiskeriet for idag, klagede over, at han var svært sulten
og vilde fremdeles «ga hem att.» Dette var nu, som
jeg klarligen beviste ham, den største Urimelighed af
Verden. Netop nu skulde Fisken begynde at bide for
Alvor — dette var Noget som man af gammel Erfaring
kunde vide, og vilde det ikke være en Skam at komme
hjem med saa ringe Fangst. Men Morten, som satte sin
Melkesold over Fiskeriets Tillokkelse, lod sig ikke be
væge af nogen Fornuftgrund, og da jeg endog forgjæves
tilbød at dele min ringe Rest af Smørebrød med ham,
hvis han blot vilde følge med et Stykke nedover Elven,
tabte jeg al Agtelse for hans Charakter og vi skiltes ad
Uvenner, idet jeg besluttede mig til at lade ham seile
sin egen Sø, medens jeg selv fortsatte Fangsten alene.
Jeg havde ikke forregnet mig: Ørreten var efter
Uveiret bleven ligesaa sulten som vi, og neppe havde
jeg nedenfor Broen kastet ud, før en vakker Kjøe kom
og bed med vældigt Ryk, og samledes strax med sine
forudgangne Slægtninger i Skrukken. Nu gik det raskt
med Fangsten, som begunstigedes af det heldigste Fiske
veir: korte varme Solglimt med afvexlende overskyet
Himmel og smaae Regnskurer, og det vårede ikke længe
førend Skrukkebaandet begyndte at klemme svært over
min Skulder.
Solen stod alt over de vestlige Aaser, og endda var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
