Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
hun forgjæves hang sig ved Hornene snart paa den ene
snart paa den anden Ko. Men saa fik da ogsaa Ophavs
manden bagefter døie en velfortjent Straffepræken af
begge Gjenterne, og Olaug lovede ham, at hvis han
en anden Gang kom med sligt «ovettugt Spell,» skulde
hun gaae lige til ham Gammel-Bedstefar og forklage
ham.
Medens Ragnhild alene tilendebragte det afbrudte
Arbeide satte jeg mig ned at hvile paa Bakken ved
Sæterhuset. Solen var just nær ved at gaae ned bag
Haverns sydlige Skraaning. I dens sidste Straaler saaes
en Sværm af Millioner Smaafly at dandse op og ned,
idet de viste sig som en gylden Sky mod Aasens mørk
blaa Skygge. Og disse Smaastakler tilkjendegav sin
Glæde over den milde, skjønne Aften, og de vedbleve
at dandse paa samme Plet af deres vide uendelige
Dandsesal saalænge den endnu oplystes af Solens varmt
straalende Lue. Fra alle Sætertrøer, hvor Kreature laae,
steg Røgen lodret tilveirs, men drog sig siden samlet
henad Lien, idet den farvede Solen i Aasranden ildrød.
Imidlertid laae Tjernet som et sort Speil der nede i
Dalen, medens en hvid, let Taage begyndte at sige op
af de kratbevoxede Myre rundtomkring.
Et dumpende Hop ned fra Skigaren bag mig drog
min Opmærksomhed fra den herlige Aftenscene, og min
uheldige Fiskekammerat med det snauklippede Håar stod
for mig. «Nu hvad synes du Morten?» sagde jeg, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
