Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
ganske sammenkroget af Frost og kunde ikke spise, og
Synd var det at stænge den inde alene, thi da stod den
og skreg og ildtrivedes. For nu at raade Bod paa dette
saavidt muligt var, tog hun Lamungen ind og bandt den
et gammelt Uldforklæde om Livet, og da dette endda
ikke syntes at forslaae til Beskyttelse mod Uveiret, fik
hun pent fæstet et Stykke Peltsværk om dens Hals, og
saaledes blev den sluppet ud igjen. Men da den øvrige
Sauflok, som rolig gik og græssede udenfor Stuevæggen,
fik see dette underlig formummede Dyr nærme sig,
gjorde den strax Front, idet Alle som Een tilkjendegave
sit tappre Faaremod ved en skrækindjagende Trampen
med Forbenene. Dette hjalp alligevel ikke, den frem
rykkende Fiende lod sig ikke skræmme, og da Modstand
saaledes ikke længer kunde nytte, gjorde hele Flokken
omkring og gav sig paa Flugten. Det stakkels uskyldige
Faar i Ulveklæder, som ikke kunde skjønne hvad der
vel bevægede dens gode Venner til at løbe saa afsted,
men dog, anende en Fare, ikke turde blive tilbage alene,
satte naturligviis efter, for at indhente de Flygtende,
og nu gik det afsted rundt om hele Jordet i den vildeste
Jagt, i det begge Parter anstrængte sine Kræfter til det
Yderste. Imidlertid stod min Søster og græd i den
yderste Fortvivlelse og Angst for, at hendes eget Lam
og alle Sauene skulde vedblive at løbe saaledes til evig
Tid eller ialfald til at de allesammen styrtede døde.
Men endelig fik man fat paa Forfølgeren, som besværet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
