Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Moder, og da denne svarede: «Ja, gjenne dæ,» sprang
hun ind i Sæteren, og kom strax efter ud igjen med
Noget under sit Forklæde, som jeg nok kunde skjønne
var eslet til mig, men Undseelsen hindrede hende fra at
komme frem dermed. Moderen maatte derfor hjælpe
hende ud af Forlegenheden, idet hun sagde: «Aa, sjer
du, ho har et Par Fingervaatter, som ho ha bøtte i Gjelt
skogen, aa døm vil a forære dæi.» Og nu modtog jeg
den værdifulde Skjænk, som Olaug ledsagede med en
Undskyldning for, at hun ikke havde faaet Tid til at
sye Roser paa dem.
Men da vi kom til Ledet, mærkede vi at de Elskende,
som udentvivl havde fundet, at endnu en hemmelig Til
lægsartikkel til Overeenskomsten kunde tiltrænges, atter
vare forsvundne bag Væggen, og først da vi havde raabt
anden Gang paa Bersvend, kom han ilende efter. Her
tog vi paany Afsked med Mor Kari og vesle Olaug, og
begave os saa paa den lange Hjemvei.
Natten var ikke kjølig; varme Strømninger fra Syd
mildnede det koldere Lufttræk, som gjennem Dalen kom
ned fra de østlige Fjelde. Endnu smaakviddrede en
enkelt Fugl i Buskene, medens vi tause vandrede op
efter Lien. Det var just en saadan klar Midtsommernat,
som man kun finder i de nordiske Høifjeldsdale, en
Nat, som i Grunden kun er en dæmpet og tystnet Dag,
da Naturen finder det altfor smukt til at lægge sig at
sove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
