Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
haakke d’æ» (hvorom Alting er), vedblev han, idet han
gik over i Hverdagstonen, «saa sjer æi paa Auga paa
Velt-Karen, arte dæ han æ like sæl om en lægg fraa
sæi Boka før in Dag hell to, saa tæk en att a saa mykjy
frøskare sjea.»
Og hermed tog Klokkeren og hans stumme Ledsager
en hjertelig Afsked, med Tak for Mad og Skjænk og
«for godt Svar,» og Øieblikket efter saae vi dem vandre
henover Jordet mod Tjønmoen, hvor de blandt Andre
skulde bede Ragnhild som Brudepige.
Hjemme blev der nu meget talt og undret over, hvor
ledes det vel vilde løbe af, naar Ragnhild skulde være
Brudepige i det samme Lag, hvor Bersvend var selv
skreven Dreng, og hvorledes gamle Arne, med sit strenge
Forbud mod alt Samkvem mellem Datteren og hendes
Elsker, vilde rede sig ud af den Knibe. Vi havde hørt,
at hun allerede for et Par Dage siden, paa Faderens
Bud, var kommen hjem fra Sæteren, hvor han ikke læn
ger med Tryghed turde lade hende blive. Tjenstfærdige
Tunger havde sagtens allerede berettet om det sidste
Besøg, og til Moderens strenge Bevogtning nærede han
vel ingen synderlig Tiltro. «D’æ nok sekrast lell,» skulde
han have sagt, «at æi tæk Sauen hematt fraa Sæter
maarken, nær som dæ æ saa ofredt der.»
Bryllupsdagsmorgenen oprandt klar, solvarm og
glædelovende. Allerede tidligt paa Formiddagen kom
der fra Bryllupsgaarden Hest og Karl for at hente min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
