Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
for Afvexlingens Skyld valgte det lave græsbevoxede
Fjøstag til midlertidigt Opholdssted. Men da der var
formegen Solsteg og Eensformighed deroppe, fandt vi
os snart beføiede til at stige ned igjen. Nu besluttedes
en Vandring nedover Engene langsmed Elven, thi Noget
maatte der foretages paa en saa deilig Sommerdag.
Overalt hvor vi gik og sprang duftede det saa friskt
og lifligt af Høhæsjerne, og paa den solbrændte brun
lige Græsvold mellem Løvbuskene sirpede Græshop
perne uden Ophør. Og Svalen sad paa Skigarstøren og
sang sit Dudi — dudi saa inderlig glad — lidt rusten
i Stemmen rigtignok, men sang hun ikke ligegodt for
det, og gjorde saa atter i Følge med sine lystige Ven
inder en Rundar henover Engen og Elven, sladdrende
og jublende i Flugten. Langsmed den høie Elvebred
med de nedfaldende undergravede Græstørve gik vi
stille og saae paa Fiskene, der stode dernede i det klare
Vand og solede sig ganske nær ved Landet. Længe be
tragtede vi med spændt Opmærksomhed en stor blaa
Harr, — vel en Firemærkers Karl — der havde sin
Post ved en Vandgræsbanke, hvor den rolig stod og
ventede paa hvad Floden vilde føre med til den. Naar
saa en Flue eller en Fryvil kom seilende med Strømmen,
opdagede den allerede paa langt Hold sit Bytte, og
hævede sig langsomt i Våndet, idet den lod sig baglænds
glide foran den, som for at tåge rigtigt Sigte, og —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
