Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
i
Men i Gjenteflokken kunde vi ingensteds opdage
Ragnhild Tjønmoen, uagtet hendes Moder og et Par af
de yngre Søstre allerede saaes at være komne.
«Hvor har du Ragnhild henne idag?» spurgte min
Moder halvhøit, idet hun i Vrimmelen traf Bersvend,
Brudedrengen. Men hun behøvde ikke at spørge. Fyrens
modfaldne Ansigt, som forresten slet ikke passede for
en Brudedreng, hvis Hverv det er at sætte Liv og Lys
tighed i Laget, indeholdt Svaret tydeligt nok.
Aa nei, mente Bersvend, han kunde nok vide det;
hun havde ikke faaet Lov af Gammeln, det var greit
at skjønne. Min Moder gik nu hen til Tjønmo-Kjær
ringen og talede sagte nogle Ord med hende, af hvilken
Samtale jeg vel ikke opfattede Alt, men dog forstod
saa meget at der håndledes om Muligheden af endnu
at faaee gamle Arne til Eftergivenhed. Min Moder fik
da af Konen at vide, at Arne oftere om Natten i den
senere Tid laae og «sukkede og pustede,» saa det var
nok at tvivle for, at det «brød ham haardt,» at see Ragn
hild gaae saaledes og «tvines bort i Sorg,» og var det
ikke fordi han nu ligesom skjæmmedes ved at «gaae
atpaa» sine Ord, saa gav han dog kanskee tilslut sit
Samtykke. «Men snakk mæ’n du, Malena,» sagde gamle
Kari tilsidst, «dæi kanskje han vil litte, æi kan Itnaa
seie.»
«Ja, jeg skal snakke,» svarede min Moder, som der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
