Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Fæsterpiger - De to Fæsterpiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Brud skottede her idag gjennem Vinduet ud ad Lande
veien for at see efter den ventede Brudgom. Tvertimod
syntes det som om Beret «vakk» i Forskrækkelse, hver
gang hun udenfor Døren hørte Hovslagene af en Hest.
Der var ellers foregaaet en maerkelig Forandring med
hende idag. I den senere Tid lod hun til at have over
givet sig med temmelig Rolighed i sin Skjebne, ja hun
havde endog med nogen Iver taget Deel i Tilbered
ningen af hendes Udstyr. Per syntes hun at have glemt;
ialfald nevnte hun ham aldrig, ligesaalidt som hun
havde seet ham paa lang Tid. Men idag var hun saa
høist besynderlig; bleg og med stirrende Blik sad hun
pyntet i Bænken og syntes ikke at lægge Mærke til Noget
af det som foregik omkring hende. Hun græd ikke, men
hun talte heller ikke, og slet ikke vilde hun tåge sig det
ringeste af Nedpakningen i Kisten. Naar man spurgte
hende om Noget, saa svårede .hun blot: «Dæ æ dæ saam
maa,» eller: «Gjær som Dø vil.» Kun engang, da en af
hendes Veninder kom og viste hende et Stykke, med
spørgsmaal om det skulde lægges ned, da greb hun
hende med begge Hænder haardt om Armen og udbrød,
bristende i Graad: «Aa lat dæ bare vaar’; æi kjæm saa
itte lell tæ aa nytte dæ!»
Forgjæves bad Moderen og de andre Koner hende,
dog at tåge Fornuften fat, idet de forestillede hende,
hvor sæl hun dog var, hun som skulde komme til saa
brave Folk og til slig Velstand, og hvor mangen Pige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
