Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Fæsterpiger - De to Fæsterpiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Men paa Elvebundens bløde Sandleie laae Beret
Nylænde og tre andre Lig. Stedet vidste dog Ingen.
Vi ville ikke forsøge paa at skildre de arme Mænds
Fortvivlelse, da den sørgelige Opløsning af den nys
sluttede Forbindelse klart stod dem for Øie. Det første
de grebe til var at faae tyende lilbud afsendte op over
til Bygden, medens de selv med nogle Andre vedbleve
at gaae langs med Elven for muligens at finde noget
Spor af de Borteblevne. Det var dog endnu tænkeligt,
skjønt lidet rimeligt, at Nogen af de fire Mennesker
paa en eller anden Maade kunde have reddet sig til
lands. Men al Søgning var forgjæves.
Af de tyende Bud skulde det ene bringe den sørge
lige Efterretning til begge Pigernes Fædrenehuse, me
dens det andet blev paalagt at gaae lige til Præste
gaarden og forlange Kirkenøglerne, faae fat i en Ringer
og ved Kirkeklokkens Hjælp sammenkalde Bygdens Folk
til Eftersøgning af de Forulykkede.
Der oppe blandt Fjeldboerne tåger Kirkeklokken
ganske anderledes Deel i de menneskelig Begivenheder,
baade glædelige og sørgelige end her nede paa Sletterne
i de tættere og saakaldte mere civiliserede Menneskesam
fund. Det er som om selve Malmet deroppe skulde
være mindre koldt, ligesom Hjerterne visseligen ere mere
varme for Alt hvad der vedrører Menneske-Ve og Vel.
Ved Brudefærd lyder ligesaavel Klokken som ved Lig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>