Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
SOLLIEN.
er noget for sig, ved enhver botaniker; men den,
som i aarevis har levet og drømt den korte
sommer sammen med disse blomster, føler, at de
er noget aparte, at deres farver har dette, som
bare fjeldet kan gi, og at deres duft har en
aroma, som er finere og skjærere end andre
blomsters, fordi de vokser saa nær fjeldets uberørte
og rene trakter.
Men al denne herlighed gaar fjeldbonden
forbi; blomster er bare græs; han ænser ikke
hverken deres farve eller duft eller navn. Men
naar karven er moden og marikaaben tar til at
falme, da hvæsser han betænksomt sin ljaa og
meier ligeglad hele herligheden ned. Og de unge
jenter med de hvide skaut rager freidig det
duftende græs i haug, mens duften af nyslaaet bø
ligger som en deilig, vemodig sang i luften. Saa
lægger de alle vaarens blommer paa baare, en
høslæde uden hjul. som de smaa flinke fjeldheste
i næsten lodret stilling trækker opover de bratte
bakker; var der hjul under, vilde det hele trille
tilelvs! I luften hviner svalerne af fryd og lader
som ingenting, de ogsaa; bare dugdraaberne
graater, fordi de ikke længer har marikaaben at
gjemme sig i til natten. Og saa stedes vaarens
lyse blommer til hvile i de smaa laaver hist og
her i jordet. Men derinde dufter det deiligere
end af nektar og ambrosia, og de lykkelige kjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
