Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
HØSTSLAGTNINGEN. »55
andre koger boller, og atter andre stopper
pølser, smaagutter spikker pølsepinder — vi driver,
som det gjaldt livet, og „kommer vi ikke til
Dovrefjeld i kvæld, saa forgaar alverden," sa
hønen.
„Snille dig, er du ikke fornøiet over at faa
al den maden at gi barna dine, da? End de,
som ingen mad har at gi barna sine, og du bær
dig over, du har for meget?"
„Jo, jo da, jeg synes, det er en umaadelig
beroligende tanke, at om jeg skulde dø nu, saa
kunde jeg efterlade mine børn ca. 300 pølser og
et par hundrede kjødboller — en ganske
anstændig morsarv det! Men den gamle slagterkonen,
som har været med i slagtningen i mange aar,
og som har været med hos alle fruerne her,
ryster paa hodet: „Hun er rar denne frua."
Ragnhild tar strævet aar efter aar uden nogen
reflektioner. Blir hun bare tilstrækkelig smurt
med varm kaffe, saa gaar det bra. Hun
knytter sit røde og hvide lommetørklæde fast 0111
panden, stutter godt op og begraver sig saa i et
hav af tarmer og „vommer", som hun skal gjøre
rene. Undres, hvem er far til denne geniale
idé, at fylde tarmer og vommer med mad
istedetfor det, som var i dem før? Ragnhild
reflekterer’ikke over det heller, hun; hun gjør sin pligt,
faar tarmerne rene og hvide, saa de ser ud som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
