Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70!
TüLL-INGEBORG.
udenad, siger de i bygden; og i almanakken er
mange underlige tegn og aspekter at studere og
gjøre rede for. Aarsens gang og vækst kan han
forudsige, og veir og vind skjønner han saa grant
som nogen. Men ikke nok med det. Sandkorn
i øiet „ser" han ud, og vrid fod kan han „gjøre
aat" for lige saa let, som han klinker en sprukken
gryde eller s’ætter et stanset uhrværk igang.
Semming er det rareste rare der i bygden;
rent ud en framifraa mand er han. Og det
siger de ogsaa til ham tidt og jevnt, naar han
imellem tar den lange staven sin, stolprer ned
baglien, til han naar elven, som fosser dernede,
kryber paa maven over de to tømmerstokkene,
som ligger over til bro, og krabber op den bratte
bakken til bygden, hvor de bor alle de andre.
Saa gløtter han indom nogenhversteds og faar
sig lidt arbeide her og der. Ikke for det, han
behøver ikke arbeide mere, har penger gjemt
baade lier og der i strømpefødder; men det er
saa rart med det, skillinger er godt at ha; og
saa faar han høre det, han allerhelst vil høre, at
ingen kan det, han kan.
Møder han saa præsten, saa stanser han
blid, tar hatten ærbødig af og blir staaende med
den i haanden hele tiden, mens han snakker med
„han far", endda de andre i bygden ikke synes
at kjende den skik at ta hatten af, men bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
