Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TüLL-lNGEBORG.
73
Bare en sjelden gang, lielst mørke høstnatten,
naar hubroen skriger saa grøssende koldt, gaar
der som et gys gjennem ham, og han synes at
høre et skrig, et jamrende skrig fra hende, som
han ikke vilde hjælpe den sidste gangen.
Saa tar han til at bli gammel; kan ikke
længer hjælpe sig uden noget kvindfolk i huset, men
blir vel nødt til at ta hjem hende Ingeborg, som
gaar og tuller omkring i gaardene, snart med
gjæting og snart med hosebinding.
Tull-Ingeborg kalder de hende i bygden;
ellers kalder de hende ogsaa Velt-Ingeborg, og
begge navnene passer, for tuller gjør hun baade
med det ene og det andet; og liden, overlag liden,
er hun af vækst.
Porresten er hun langtfra tullet slig al
igjennem ; det er bare, naar hun kommer ind paa de
par likse idéerne sine, at hun snakker tull, ellers
er hun klogere end mange andre. Baade det
ene og det andet har hun greie paa; de smaa
øinene følger rapt med og ser og hører og
forstaar.
Men surt er det at være hos faren, for han
er sint og slem; han sulter hende i sin store
gjerrighed, og kan han ikke naa hende med
haanden, saa spænder han hende med foden, siger
hun og viser frem grønne og gule flekker
allesteder. Naar hun er paa sine turer oppe i byg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
