Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
FRA BYGD TIL BYGD. fli
saa kunde den kanske passe til hendes
barne-daab.
„Taterkjærringa" havde de raabt efter hende.
Hun saa vel slig ud med det næsten sodfarvede
haar og de mørke øine og med barnet i
tille-bylten — — skjønt hun syntes nu. hun maatte
være for stor og staut til at ligne en taterkjærring,
saa smaa’ og lurvede som de bestandig var!
Gid præstegaarden var ligesaa styg som
kirken, tænkte hun. Det var den dog ikke; den
var lys og venlig, men ligned ikke andre
præstegaarde, som hun havde set, inde i velstelte
haver. Denne laa saa lys og enkel opimod
fjeldet. ikke et træ til at skjærme den mod blæsten.
Hun vaaget! sig ind i kjøkkenet, hvor en ung
præstekone kom ud med et barn paa armen.
Den stakkars veifarende kunde ingenting sige. •
Hun bare saa og saa paa præstefruen, saa paa
det velstelte barn med runde kinder, saa paa de
blanke kopper og kar i kjøkkenet, paa overflod
af mad, som kogte i store gryder — hele et
hjems velvære og tryghed laa for hende i et
blankt billede. Og med skjærende klarhed gik
det op for hende, at slig var det at være mor
paa den maaden, og slig — hun saa paa sin
fattige bylt i fanget —- at være mor som hun:
Ingen mand, intet hjem, ingen blanke kopper og
kar, bare et barn i filler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
