Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun var en kraftig, villiestærk og høitbegavet Kvinde,
som efter sin Mand overtog den vidtløftige Bestilling paa
Gaarden og med moderlig Kyndighed opdrog sin Søsters
to og sine egne fire Sønner, indtil den ældste af dem,
Carl, kom saa vidt, at han kunde blive hendes Støtte i
hvad Postvæsenet og Færgefarten angik. Den ældste af
hendes egne Sønner var min Fader, den anden, Ch ris ti an,
blev i sin Ungdom Sømand, de to yngste, Johan Adolf
og Jakob Scavenius Fibiger blev sendte til Kjøbenhavn
til Kadetakademiet for at blive Militære. Til disse mine
Farbrødre kommer jeg oftere tilbage.
Den ældste af sine egne Sønner bestemte Moder
Christiane til at gaae den lærde Vei, og sendte derfor efter
sin Mands Død den nu elleveaarige Peder Grib til
Roskilde Skole. At hun valgte denne fjerntliggende By, kan
have havt sine Grunde. Halvbroderen Gotfred havde gaaet
i Kolding Skole, men han havde ikke gjort sin Moder
Glæde. Hans forvidtsvævende Lyster havde havt for megen
Magt over ham, og han havde ikke naaet nogen ordentlig
Stilling. Hun har maaske ment, at Skolen ikke var uden
Skyld deri. Der maa desuden have været et nærmere
Forhold mellem hendes Mand og Rectoren i Roskilde
Johan Henrik Tauber, der ogsaa var fra Aalborg.
Hun søgte altsaa derhen og fik ham til endmere
Betryggelse i Huset hos Rectoren. Deri gjorde hun vistnok
vel, men efter hans Livs Førelse blev dermed ogsaa hans
Fremtids Skjebne afgjort. Han fandt meget mere der end
Opdragelse og Lærdom, men det var dog en blandet
Lykke, der mødte ham i det bedste Hus, hans gode Moder
kunde finde.
I Roskilde Rectorbolig, der dengang havde en
tarveligere Skikkelse, men dog ligesom nu fra Domkirkens Fod
saae vidt ud over Fjorden og de fjerne Skove, var der et
livligt Hjem, fem Sønner og fire Døttre, foruden
Pensionærer og den Skare unge Venner, som især Døttrene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
