- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
13

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Modsætninger, desto lettere deraf, naar de i ny Belysning
stilles saa pudsigt til Skue. Selvfølgeligt gribes de ligesaa
meget deraf, naar Modsætningen moder dem i tragisk
Klædebon.

Først 1810 fik han Ansættelse som Adjunkt i Roskilde,
hvor den gamle Tauber, der havde taget sin Afsked 1808,
endnu boede i Rectorboligen. Han havde besværlige
Forhold der, da Skolen var i Uorden, og den brave Rector
Schultz havde vanskeligt nok ved at faa den
gennemgribende Reform af 1810 indført. Han blev der til 1817,
da han blev kaldet til Overlærer i Nykjøbing. Samme Aar
blev ogsaa i en anden Henseende en lykkelig Overgang i
hans Liv.

Jakobine Katrine, født 8. Januar 1789, varTaubers
næstældste Datter. Da der var ni Aar mellem hende og
den ældste, Christina Augusta, havde den inderlige
Kjær-lighed, der alle Dage omslyngede dem, en egen Charakter.
Den ældste vedligeholdt altid en moderlig Myndighed over
den yngre. Denne Afstand i Søstrenes Alder kom til
ligesom i Tal at udmaale Aarsagen til min Faders lange Strid.
Han var fire Aar yngre end den ene, og fem ældre end
den anden, og medens hans Hjærte haabløst hang ved den
ældre, betragtede han den yngre som et Barn.

Men Barnet sprang tidlig ud og var glimrende begavet,
ikke saa smuk som Søsteren, men udrettede med sine
intelligente Træk, sin raske Tunge og sine stærke Øine i
en Hast, hvad der i hendes Alder skulde udrettes, at vinde
Hjærter. Hun opholdt sig meget i Kjøbenhavn i sin

Søsters gjæstfri og stærkt besøgte Hus, og fik først lige
fyldt sine 19 Aar, da hun havde sig en ret anselig
Brudgom, en smuk, hæderlig og velstaaende Mand med et fint,
høist tiltalende Væsen, Procurator ved Hof- og Stadsretten
Gaspar Vilhelm Smith.

Han var vel omtrent ligesaa meget ældre end hun
som P. Møller var ældre end hendes Søster, men hun var
ikke den, der lod sig nøie med faderligt Venskab, hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free